fredag den 2. december 2022

Frit Broderi - pung/taske

 Jeg har lavet en prøveklud med forskellige sting i frit broderi.
Det er brugt i min undervisning i efteråret, ét nyt sting hver gang.

Jeg har syet det til en lille pung/taske



Jeg har topstykket, termolam og foerstof i samme størrelse
(25 x 50 cm)

Jeg har syet en lynlås i, brugt en delbar lynlås.
Læg termolam på bordet og læg topstykket med broderi ovenpå med retten opad.
Læg den ene del af lynlåsen med retten ned mod topstykket (ret mod ret),
og med tænderne ind mod midten, og så lynlåsen flugter den ene ende.
Gør ligesådan i den anden ende.
Læg foerstoffet ovenpå, ret mod ret med topstykket.
Hold lynlåsen fast mellem lagene med nåle, og sy den fast. Brug lynlås trykfod.


Sy i begge ender, og vend retten ud.
Så skulle lynlåsen gerne sidde som foto herover.
Sy en stikning langs lynlåsen, for at holde den på plads.


Sæt skyder i lynlåsen og tjek at det ser rigtigt ud.
Bestem hvor stort det stykke der sidder over lynlåsen skal være.


Sæt en nål i, for at markere bunden af pungen/tasken.
Tag skyderen af lynlåsen igen, så du har et langt fladt stykke.


Quilt bunden.
Jeg har quiltet 5 streger med trykfods bredde imellem,


Herover ses de 5 quiltede linjer, som udgør bunden.
Sæt lynlås skyderen i igen, og skær tasken ren i begge sider.
Sy sammen og sæt lukkekant på de rå kanter.
Jeg bruger 4 cm til lukkekant, syr den på ret mod ret mod den ene side, folder og vender
om på modsatte side, og har syet fast på maskine.
Gentager i den anden side.


Herover er der syet lukkekant i begge sider, for at skjule den rå kant.


Foroven har jeg ladet lukkekanten være lidt for lang, så jeg kunne folde den ind, før
jeg syede den fast.
Forneden har jeg ladet den være rå, udenfold.


For at lave bunden, har jeg skåret en lille firkant væk i hver side.
1 x 1 cm, målt fra bunden og op, og i siden målt fra sømmen og ind mod midten.
(saksespidsen peger på sømmen, hvor jeg måler fra)

Fold bunden på tværs, sy og sæt lukkekant på.
herunder link til video, ca. 9 min. inde i videoen vises hvordan taskebunden sys.

Hvis du ønsker hank i tasken, så husk at lægge den på plads inden du syr siderne sammen.


Link til de forskellige sting i tasken 


Rigtig god fornøjelse :-)

Frit broderi - forslag til sting

 

Her følger nogle forslag til forskellige sting i frit broderi.

Der er et billede som jeg har syet dem, 
og link til pinterest, hvor du kan se flere billeder og video.

Bliver du bidt, så har Bettina Andersen lavet en god bog med ideer,
"Broderi - sting for sting for sting"

Min prøveklud med de forskellige sting er syet til en lille pung/taske, som du kan se
her


Men først de forskellige sting :-)


Frie korssting
Her stikkes op og stikkes ned, så trådene danner et x
Du kan stikke op, stikke ned, stikke op, stikke ned, eller du kan
tage sting som ved almindeligt korsstingsbroderi, hvor du stikker op , og så ned/op
i samme arbejdsgang.

På billedet herover har jeg tegnet(eller riet) en streg foroven og forneden,
og tegnet 3 cirkler i papir, og enten riet rundt om eller tegnet rundt om
med en forsvindingspen. 
Jeg har udfyldt rummet udenfor cirklerne.



Kædesting
Jeg har tegnet 5 streger, og syet kædesting i 5 grønne nuancer.



Vævede blade



Franske knuder


Spiral knuder


Y - sting
Fly stitch på engelsk


Tunge sting


tirsdag den 29. november 2022

Julestjerne



Billede af den færdige stjerne, taget lidt fra oven, så både inderside og yderside kan ses.


Klip 12 stk karton (alm. patchwork kardus) 2 x 16 cm.
Lav en fold ved 4, 8 og 12 cm
Du skal bruge 8 stk

Skær 8 stk. rødt stof, 16 x 3,5 cm og lim stoffet på de 8 stk. karton du lige har foldet.
Dette gøres ved at sømrummet limes ind, der er ikke sømrum i enderne,
her holdes sammen med et lille stykke tape. 
(se foto herunder)



Når du har stof på de 8 stk. karton, 
så lim på halvdelen, som foto herover,
læg næste stykke over, og lim igen på halvdelen,
gentag til du har 4 stk. limet sammen.



Lim de øvrige 4 sammen til en halv stjerne, og lim de 2 halvdele sammen.



Så har du en hel stjerne.
Sy nu, evt. med en guldtråd, kastesting fra midten og ud,
lad tråden gå mellem pappet og sy videre på modsatte side ind mod midten.
På denne måde kan du få alle dine hæftninger i midten.



Nu skal du bruge de sidste 4 stk. karton.
De foldes også ved 4, 8 og 12 cm, men ved 8 cm bukkes modsat, så du ligesom får et M.

Skær et stykke grønt stof 3,5 x 64 cm. Fold sømrummet ind, og lim, 
læg de 4 stk. karton lige i forlængelse af hinanden, og fortsæt med at lime sømrummet ind.

Den grønne kant passer nu udenpå stjernen. 
Hold fast med clips, og sy med guldtråd og kastesting fast på begge sider.


Igen har jeg ikke sømrum i enderne, men det ses ikke, når enderne mødes i fold.


Sæt til sidst en halv filtkugle, en lille stjerne eller knap, fast i midten med lim,
for at skjule sammensyningerne her.

Sæt en guldsnor i og hæng den op 

Rigtig god fornøjelse :-)



 

torsdag den 6. januar 2022

Cykeltur



Det skønneste frostklare vejr til årets første cykeltur til Stige ø. 

 

Tester lige nemmere måde at lave indlæg på 👍🤓

mandag den 3. januar 2022

KludeMaries vindmøller, status

  

Dette håndsynings projekt er nu et år gammelt. Oprindeligt skulle der kun bruges 4 forskellige stoffer, sort, grå, orange og den mønstrede grå. 

Jeg løb tør for den mønstrede grå, og kunne vælge at lave tæppet mindre, eller tilføje flere stoffer. Jeg valgte at tilføje forskellige orange stoffer, så der nu er 13 orange vindmøller. Synes de bryder godt og giver mere liv i tæppet. 

Den røde bund er forvirrende, men en aflagt juledug passede lige til at nåle det hele fast. Lidt et puslespil at få de forskellige dele passet sammen, da jeg havde syet sammen i forskellige dele, nogle 4 blokke med orange vindmølle i midten, nogle med sort vindmølle i midten, og nogle 2 sammen. 

Nu har jeg et overblik, alle dele er limet på pap, også hele den sorte kant, så nu ligger der en stak klar til syning. 

🤓