fredag den 2. december 2022

Frit Broderi - pung/taske

 Jeg har lavet en prøveklud med forskellige sting i frit broderi.
Det er brugt i min undervisning i efteråret, ét nyt sting hver gang.

Jeg har syet det til en lille pung/taske



Jeg har topstykket, termolam og foerstof i samme størrelse
(25 x 50 cm)

Jeg har syet en lynlås i, brugt en delbar lynlås.
Læg termolam på bordet og læg topstykket med broderi ovenpå med retten opad.
Læg den ene del af lynlåsen med retten ned mod topstykket (ret mod ret),
og med tænderne ind mod midten, og så lynlåsen flugter den ene ende.
Gør ligesådan i den anden ende.
Læg foerstoffet ovenpå, ret mod ret med topstykket.
Hold lynlåsen fast mellem lagene med nåle, og sy den fast. Brug lynlås trykfod.


Sy i begge ender, og vend retten ud.
Så skulle lynlåsen gerne sidde som foto herover.
Sy en stikning langs lynlåsen, for at holde den på plads.


Sæt skyder i lynlåsen og tjek at det ser rigtigt ud.
Bestem hvor stort det stykke der sidder over lynlåsen skal være.


Sæt en nål i, for at markere bunden af pungen/tasken.
Tag skyderen af lynlåsen igen, så du har et langt fladt stykke.


Quilt bunden.
Jeg har quiltet 5 streger med trykfods bredde imellem,


Herover ses de 5 quiltede linjer, som udgør bunden.
Sæt lynlås skyderen i igen, og skær tasken ren i begge sider.
Sy sammen og sæt lukkekant på de rå kanter.
Jeg bruger 4 cm til lukkekant, syr den på ret mod ret mod den ene side, folder og vender
om på modsatte side, og har syet fast på maskine.
Gentager i den anden side.


Herover er der syet lukkekant i begge sider, for at skjule den rå kant.


Foroven har jeg ladet lukkekanten være lidt for lang, så jeg kunne folde den ind, før
jeg syede den fast.
Forneden har jeg ladet den være rå, udenfold.


For at lave bunden, har jeg skåret en lille firkant væk i hver side.
1 x 1 cm, målt fra bunden og op, og i siden målt fra sømmen og ind mod midten.
(saksespidsen peger på sømmen, hvor jeg måler fra)

Fold bunden på tværs, sy og sæt lukkekant på.
herunder link til video, ca. 9 min. inde i videoen vises hvordan taskebunden sys.

Hvis du ønsker hank i tasken, så husk at lægge den på plads inden du syr siderne sammen.


Link til de forskellige sting i tasken 


Rigtig god fornøjelse :-)

1 kommentar:

  1. Tusind tak. Hvor er den fin. Det skal prøves.

    SvarSlet