søndag den 25. november 2018

Purple Sunset

.... eller violet solnedgang :-)

 Dækkeservietter
35 x 45 cm 


12 FQ af 10 forskellige Kona Cotton
Sykit kan købes hos

Til 6 dækkeservietter.


Læg 6 Fat Quarters ovenpå hinanden, skær rent, så de er lige store.
Skær en linje på tværs, lidt skæv fra diagonalen.


Sæt et mærke ca. 1/3 nede ad denne linje skåret på tværs


Fra dette mærke udgår alle skærelinjer.
Skær lidt tilfældigt, det behøver ikke være samme antal som mine.


Byt nu rundt på stofferne i de 6 lag.
Jeg lagde 6 dækkeservietter op på mit bord, og flyttede rundt til jeg kunne
lide dem alle, så stakkede jeg igen og tog med til symaskinen.
Vær obs på ikke at få de enkelte dele byttet til en anden plads!
Sy først sammen 2 og 2, 


..så 4 og 4...


Da der er ulige antal, passer det ikke med 4 og 4 hele vejen igennem,
men sy sammen så der er 2 halvdele, skær rent til en lige linje,
og sy de 2 halvdele sammen 


Så er der 6 topstykker, så langt så godt :-)


Da sømrummet "spiser lidt", rammer alle stykker ikke i samme punkt i midten,
men der er stadig en del sømrum lige hvor de mødes, 
så for at kompensere for det ( og for udtrykket)
har jeg placeret en dresden platte der.

Af de 6 FQ der skal bruges til bagsider, kan der skæres en strimmel foroven, 
som er bred nok til at skære bladene til dresden platten.
Jeg har brugt Marti Michells skabelon
fra Mini Dresden sættet. 
Har du andre, der passer i str. kan du sagtens bruge dem.

Men tjek lige, som jeg har gjort herover, at skabelonen kan være der,
inden du skærer :-)


Læg de 6 FQ til bagsider ovenpå hinanden og skær først rent, og
derefter en strimmel, der er ligeså bred som skabelonen. 



Skær herefter først de lige linier, og derefter buerne.


Fordel dine blade, så du får 6 dresdenplatter du kan lide.



Kædesy 2 og 2, derefter til 4 og til sidst sættes det 5. blad på
så du har 2 halvdele.
(har du et andet antal blade i dresdenplatten, så til 2 halvdele)



Læg en lineal på, og tjek at du har en helt lige linje, der 
skæres evt. lidt til, hvis ikke den er helt lige.
Sy de 2 halvdele sammen.


Fordel dine dresdenplatter på servietterne som du kan lide det.


For at lave cirklen i midten af dresdenplatten, har jeg på 
vlisofix tegnet rundt om en rulle tråd, 
og klippet groft ud. Klip 6 stykker stof, og stryg vlisofix bagpå.


Klip ud efter den tegnede cirkel, fjern papiret og stryg cirklen midt på dresdenplatterne.


På et stykke vlisofix, der er stort nok til at dække hele dresdenplatten, har jeg
tegnet en lidt større cirkel, (også en trådrulle er brugt),
ca. midt på papiret.
Klip cirklen væk, og tjek at cirlen der er fjernet, er ca. midt på
dresdenplatten.


På strygebrættet lægges nu et stykke madpapir (eller lignende)
herpå lægges en dresdenplatte med vrangen op.
Ovenpå vlisofix med limen ned mod dresdenplatten...



...og ovenpå igen madpapir, 
vær omhyggelig med at delene ikke forskubber sig.
Pres med et varmt strygejern.


Klip nøjagtigt rundt om dresdenplatten, og ...


...fjern papiret.


Placer dresdenplatten på topstykket og pres, til det sidder fast.


Sy hele vejen rundt i kanten af dresdenplatten for at holde den på plads. 



Klip forsigtigt væk under dresdenplatten, så det meget sømrum kommer væk.

Pas på ikke at klippe i dresdenplatten, lagene skal holdes væk fra hinanden!


Lav en sandwich med bagside, volumenvlies og topstykke. 
Jeg bruger sikkerhedsnåle til at holde lagene sammen, lim eller ri, hvis det er
det du plejer.


Quilt 

Jeg har quiltet på frihånd, en stikning rundt i kanten af dresdenplatten, 
oveni den syning der var i forvejen, og derefter buer på hver farve,
fra midten og ud.
Skær rent og sy lukkekant på.


Rigtig go´ fornøjelse ;-)