onsdag den 18. marts 2015

Toilettasker

Så fik min dejlige søster sørme hele 2 toilettasker færdig på én dag :-)


Meget forskellige, men samme opskrift, se


forside og bagside


.... og så i noget helt andet stof.
Hvis du kigger godt efter, så er lynlåsen i 2 farver,
fif vi fik fra Patchworkkælderen, til træffet i Middelfart.


Godt gået, søster :-)

tirsdag den 17. marts 2015

Generel skærevejledning, håndsyning over pap

Jeg skærer stort set altid mit stof, da det er langt det hurtigste, og det mest nøjagtige.

Jeg bruger mine forskellige pap-stykker som skabelon.


Skær en strimmel i den bredde du skal bruge.
(Papskabelon + sømrum i hver ende/side)

Foto herover er brugt 1 cm sømrum, dvs.
papskabelonen er placeret 1 cm fra venstre kant af stoffet,
linealen er forsigtigt lagt over, så der også er 1 cm sømrum i højre side,
strimlen er skåret, så der er 1 cm fra hver spids i 6-kanten og til kanten af stoffet.

Foto herunder er brugt 3/4 cm sømrum (som er rigeligt)
pappet er placeret 3/4 cm fra venstre kant af stoffet (min hånd dækker!),
og linealen lagt forsigtigt over pappet, så der er 3/4 cm sømrum til højre.

Hold med venstre hånd linealen på plads, og skær med højre.
 (modsat for venstrehåndede)

Sæt skærekniven vinkelret på linealen, 
presset på kniven skal gå ned mod underlaget, 
start med at skære et lille stykke før stoffet


På foto herunder kan du bedre se, at jeg starter et stykke før stoffet,
og igen, kniven vinkelret mod linealen ,og pres ned mod underlaget


Flyt forsigtigt linealen, så den flugter en ny side på papskabelonen, og skær,


... hele vejen rundt.


Brug gerne en drejelig skæremåtte, eller en lille, så du kan dreje måtten
for hver side du skal skære. 
Du må ikke stå akavet og skære, det bliver skævt og du risikerer at komme til skade!

Læg gerne flere lag stof ovenpå hinanden og skær mange ad gangen,
8 - 10 - 12 lag er muligt.
Det er vigtigt med et skarpt blad, for at kunne skære
nøjagtigt i mange lag stof.

Rigtig go´ fornøjelse ;-)



mandag den 16. marts 2015

Generel syvejledning håndsyning over pap

At sy patchwork i hånden over pap, er det jeg allebedst kan lide :-)


Der er uendelig mange mønstre og måder at sætte stof sammen på. Det samme mønster kan tage sig meget forskelligt ud, alt efter hvilket stof der bruges. Legen med mønstre og stof er for mig fascinerende og får mig til at glemme tid og sted.

Der er nogle ting, som er gode at vide, men ellers er det ret simpelt:
man tegner et mønster på karton, klipper de enkelte dele ud, 
beklæder dem med stof, og syr dem sammen igen.

Først skal du bestemme dig for et mønster. Når du har gjort det, skal du have det tegnet over på karton, og have alle de enkelte dele klippet ud i både karton og stof. 

 I nogle mønstre er der pap med, lige til at klippe ud, og efterhånden kan du også købe rigtig mange forskellige pap-skabeloner, der er udstansede lige i den størrelse du skal bruge.

Jeg lærte (for mange år siden) at bruge sømrum på 1 cm, men 3/4 cm er rigeligt, 1/4 inch er fint.
Jo mere sømrum, jo tungere bliver tæppet i sidste ende, og jo mere stof skal du bruge. 
Der ligger faktisk rigtig meget stof i sømrummet, inden du har til et helt tæppe.
Små lapper kræver mindre sømrum, når du rier/limer stoffet på pappet, må sømrummet ikke overlappe hinanden på bagsiden.

Trådretning er ikke det vigtigste ved håndsyning over pap, da pappet styrer stoffet, men
visuelt er det ofte pænest, hvis trådretningen går samme vej, går mod midten (hvis du har en rund figur) eller nogle gange har du et motiv, du gerne vil have til at vende en bestemt vej.

Når de enkelte dele er klippet ud, skal stoffet ries eller limes på pappet. Ri/lim hele vejen rundt, det behøver ikke være pænt, bare stoffet ligger glat på forsiden og er præcis i hjørner og spidser. Især ved lyse stoffer er det vigtigt at også sømrummet er rimelig præcist, da det vil kunne anes gennem stoffet.

Klip eller skær dit stof ud - se Generel skærevejledning 

Jeg har gjort det til en vane, at træde nålen, inden jeg klipper tråden af.
På den måde får jeg tråden til at vende rigtigt!
Syr du med nålen i den anden ende af tråden, vinder du tråden op efterhånden som du syr, 
og den vil nemmere slå knuder.
tove


Når jeg syr, laver jeg små knuder, der gemmes i sømrummet. 
Jeg lægger enden af tråden over nålen, holder fast med tommel, 
vikler tråden rundt om nålen 3 gange....

... griber med tommel og pegefinger (på højre hånd) om tråden
og trækker med venstre hånd nålen igennem helt til enden af tråden.


Når jeg rier, laver jeg større knuder, ved at vikle tråden om pegefingeren og rulle den af.

Ri stoffet om pappet, så stoffet ligger pænt glat på forsiden.
Start fra retten, så knuden kommer på retsiden, og slut med en lille ende på forsiden.
Brug evt. papirclips til at holde stoffet på plads.
Start ved en side og 
ri altid samme vej rundt
enten med uret eller mod uret - væn dig til altid at gøre det samme, så får du
snipper ved trekanter og spidser til at vende samme vej, og sømrummet vil altid lægge sig pænt på vrangsiden. 

 Her ses en riet lap med knude og ende på retsiden


 De små "snipper", der ligger som et enkelt lag stof, når du rier/limer trekanter
(og vinkler der ikke er 90 grader)
skal klippes af.
Pas på du ikke klipper for tæt på spidsen.


Læg de 2 lapper du skal sy sammen, ret mod ret.
Jeg bruger mange forskellige farver tråd, når jeg syr i hånden. 
Altid én der matcher i farven, og altid den mørkeste farve af de 2, der skal syes sammen.
Stik nålen ind under sømrummet og ud, der hvor du skal begynde at sy. 

.... sådan gjorde jeg indtil for et par måneder siden, 
nu er jeg faktisk begyndt at stikke nålen ind i sømrummet, så
knuden kommer til at ligge på sømrummet, lidt fra hjørnet hvor jeg starter med at sy.
(foto herunder, se nålen i højre øverste hjørne)
Ellers kan man nemt komme til at stikke i knuden, når man begynder at sy,
og knuden fylder for meget der i hjørnet/spidsen.


Tag 2 sting i starten, det første lader jeg gerne nålen gå igennem løkken, så der laves en knude 

fortsæt med at sy kastesting, du skal have fat i et par tråde fra hver lap,
kun i folden/stoffet, og ikke i pappet.
Her bruger jeg også ofte papirclips til at holde på plads. 

Hvis de stykker du skal sy sammen har lidt buede kanter, kan det hjælpe at
bøje dem lidt, for at få kanten til at flugte. 

Når tråden skal hæftes, tager jeg igen 2 sting for enden, hvor jeg lader det sidste gå gennem løkken for at lave en knude,
går ca. 3 sting tilbage, tager 2 ekstra ting, igen den sidste med knude...


...stikker nålen under sømrummet ca. 1 cm, og klipper tråden af.

Så er det bare at gå igang.

Rigtig go´ fornøjelse ;-)



søndag den 15. marts 2015

Irish Chain






Her har jeg lavet en beskrivelse af, hvordan jeg har lavet mit Irish Chain tæppe. Det er en vejledning, og ikke et decideret mønster - men det er til fri inspiration :-)

Jeg har skåret mine firkanter 4,5x4,5cm. Brugt 1/4 inch trykfod, så det færdige mål er ca. 3,3cm.


Der er 2 blokke i et Irish Chain tæppe. Som nedenstående fotos.


Kvadraterne ser skæve ud, men det er altså fordi blokken ikke ligger helt glat mod bordet !

Til den øverste blok er brugt lyse firkanter, den i midten er skåret 11x11cm og de aflange (rektangler) er skåret 11x4,5cm. De mål holder, hvis du bruger 1/4 inch trykfod. Jeg har valgt, at de lyse stoffer som indgår i den øverste blok, er det samme stykke stof. De 4 kvadrater, fra den nederste blok, der møder de lyse stoffer fra øverste blok, er også dette samme stykke stof. Resten af de lyse kvadrater er alle mulige rester.

For at sy den nederste blok, har jeg gjort som følgende:

Først har jeg lagt de lyse kvadrater, som møder den lyse fra den øverste blok, på min lille skæreplade.
 Dette stof er altså det samme som de lyse fra øverste blok.

 Herefter har jeg fordelt tilfældige lyse, som ses

Så har jeg placeret de farvede kvadrater, jeg har gjort det lidt tilfældigt, men
alligevel har jeg kigget efter at få både grøn, rød, gul, blå (alle/mange farver) i hver
blok. (For at få alle farver jævnt fordelt over hele tæppet)

Jeg har taget min skæreplade med til symaskinen, og kædesyet....


Fingerpres (med negl, men pas på ikke at strække stoffet) mod det farvede stof.

Kædesy den sidste række på, fingerpres mod farvede stof.

 kædesy, fingerpres mod farvet stof.
 Når du nu skal sy de lodrette rækker sammen, så har du sømrummet til hver sin side, 
og de låser ligesom ind i hinanden, så du får nøjagtig sammensyning - ingen nåle.

Venstre række er lagt ovenpå den ved siden af, og der syes.....

Fingerpres mod højre, så sømrummet kommer til at ligge under den række med
3 farvede stoffer.

Sy alle rækker på samme måde, der presses mod de 2 rækker med 3 farvede stoffer, i hver side...
  ....så kommer sømrummet til at ligge sådan på vrangsiden, og passer så de "låser" med den
anden blok, når du skal sy blokkene sammen.


Den første blok syes som følgende:

Kædesy de lyse rektangler på hver sin side af de store kvadrater...
fingerpres (eller pres med strygejern) mod det midterste store kvadrat.

Kædesy de farvede kvadrater på hver sin ende af halvdelen af de lyse rektangler....

fingerpres sømrummet mod det farvede stof


 Kædesy stykkerne med det farvede kvadrat på hver side af af de lyse store kvadrater...
...sømrummet "låser" ind i hinanden.

Sy så mange blokke som du skal bruge til den størrelse tæppe du ønsker, jeg har brugt
38 af den første lyse blok, og
39 blokke med alle de farvede kvadrater - blok 2.



Kanten har jeg først en lys kant, med samme bredde som de små kvadrater, altså 4,5cm
Jeg har valgt at jeg ville gøre de store lyse felter "færdige", altså har jeg syet et lille kvadrat
ind, som passer ud for midten af hver af de lyse blokke (blok 1). 
Så jeg har skåret stykker på 4,5 x 30cm (6 stk på hver side, og 4 stk foroven og forneden) kantstof, og syet et kvadrat på 4,5 x 4,5( af det lyse stof fra blok 1) mellem hver.
Jeg har valgt et kantstof som skiller sig lidt ud fra det lyse stof som går igen i blok 1, men det ses ikke
på billedet.

Så er der syet en række på, hvor jeg har brugt det lyse kantstof og farvede stoffer alle 4,5 x 4,5cm skåret.

Til slut kantstof skåret 9cm bredt.

Og allersidst en mørkeblå batik som lukkekant.


Jeg har quiltet i lange lige baner på skrå, husk overtransportør!
Alt er syet på maskine, undtagen lukkekanten, der er syet til i hånden.
1. februar 2013


Go´ fornøjelse hvis du har lyst til at gå igang  ;-)




Reste Rejse Rundt i Verden

Reste-Rejse-Rundt i verden


Ideen og beskrivelse set hos quiltville
Jeg har ikke fulgt målene i beskrivelsen fra Quiltville, så
dette skal ses, som en "fri oversættelse"

Skær først strimler i forskellige rester, 6 cm brede, og mindst 38 cm lange


stryg sømrummet, så det ligger til hver sin side, hver 2. gang, se foto,
så låser sømrummet sig mod hinanden, når du skal sy næste omgang sammen


sy sammen til et rør,


skær rent, og skær 6 stykker som foto, 6 cm brede


spræt nu op, så du får en lang strimmel, som til venstre på foto,
Su skal sprætte alle 6 stykker op, men rykke, hvor du sprætter op, som
opsprætterkniv og saks peger på (som bargello-teknik)




så får du 6 strimler, som foto herunder.


dem kan du bytte rundt på som du lyster, du skal bare
hele tiden sikre, at det samme stykke stof rykker en plads ned, for hver
strimmel du går til højre (billederne vender, så du sidder til venstre for billedet
og kigger med næsen mod højre)


sy sammen til blokke, med 6x6 kvadrater


blokkene kan lægges op på forskellig vis, 


fortsæt


til du er tilfreds :-)


sy blokkene sammen, og sy kant på


Go` fornøjelse :-)