mandag den 4. maj 2020

Sampler på tværs - pakke 8

Her i 8. pakke handler det om sammensyningen
af alle de blokke, der er lavet i de øvrige pakker.


Pga. Corona-krisen, er bagsidestoffet ikke kommet hjem, 
så mit tæppe er ikke monteret og quiltet.
Billedet af det helt færdige tæppe har I tilgode.
Men topstykket ser ud som foto ovenfor.


Herover ses, hvordan jeg har placeret mine blokke.
Blokkene skal sys sammen i rækker, 
som skal gå på tværs af tæppet.
Blokkene skæres rent 31,5 x 31,5 cm, 
og imellem er syet stolper (6,5 x 31,5 cm).

Papiret sidder stadig i de fleste blokke.

Du kan placere dine blokke som mine, eller bytte om som du synes.
Antallet af blokke i hver række, skal bare være det samme som i mine. 

Vend stolperne ned mod symaskinen, når du syr dem på, så du kan se at sy i stregen.
I de blokke hvor papiret er pillet af, sys med 3/4 cm sømrum.


Find det stof frem, som du lagde til side i pakke 2
Læg det dobbelt, så ægkanterne flugter i hver side.
Folden på stoffet er længst væk (øverst) i foto herover.


Fold én gang mere, stadig så ægkanterne flugter i hver side.
Når du lægger din lineal på, er det vigtigt, at folden
både i højre og venstre side flugter stregerne på linealen,
altså at de er 90 grader på ægkanten.


Skær ægkanten af til venstre

Skær en strimmel 6,5 cm (2,3 m langt)


Skær herefter en strimmel på 40 cm.
Jeg brugte 2 linealer til at måle de 40 cm, 
du kan også bruge målene på skæremåtten.


Strimlen på 6,5 cm skal nu sys på, på venstre side af rækken med 5 blokke.

Den skal matche eller være ca. 1 cm for lang foroven 
(i den ende med bear´s paw blokken),
og for meget for lang (det strimlen nu er) i den anden ende.

Vær opmærksom på at både blokkene og strimlen ligger fladt på bordet,
sæt en masse nåle i, og sy i stregen på papiret.
Strimlen vender ned mod symaskinen, når der sys.


Strimlen på 40 cm skal sys på, på den anden side på samme måde.

Den skal ca. matche i modsatte ende, og være for meget for lang foroven.

Pres sømrummet ud under strimlerne.


Herover ses den smalle strimmel, som er for lang
(skæres til senere)


Her skæres den smalle strimmel til, så den flugter endeblokken.


Så skal rækken med 4 blokke sys til den smalle strimmel.
På foto herover har jeg lagt delene op hvor de skal ligge.


Herover har jeg så vippet rækken med 4 blokke ovenpå rækken med 5 blokke,
og den smalle strimmel.
Ret mod ret.
Kunsten er nu at få stolperne til at flugte overfor hinanden.
Foroven er det synligt, forneden stak jeg nåle igennem, for at tjekke
at de ramte. 
Sæt igen mange nåle i, og sy i stregen.
I de blokke hvor papiret er pillet af, kan du evt. tegne en streg,
hvor der skal sys, ellers er det 3/4 cm sømrum.
Pres igen sømrum under strimlen.



Så skal den smalle strimmel skæres til.
På foto herover ses, at linalen er lagt, så den flugter endeblokkene på hver side,
og så hjørnet bliver 90 grader.


Jeg kan godt lide at "gå med livrem og seler".
Derfor flyttede jeg linealen, så der var 1 cm for meget på begge sider
 (foto herover), og skar. 
Når der er quiltet, skærer jeg nøjagtigt til.

Læg disse dele til side, og find resten af stoffet frem igen.

Her har jeg også lavet et diagram i dit mønster,
som skitserer det samme som foto herunder.
Du skal vende diagrammet, så teksten
vender på hovedet.


De to lange stykker til højre i diagrammet på 6,5 og 40 cm,
er de stykker du har skåret fra, og syet på de 2 lange rækker.

Linealerne på foto herover angiver øverste højre hjørne.
Retten vender opad på det store stykke stof.
Rækken med 3 blokke flugter
 (næsten, stoffet skal lige have en snip ekstra, se senere) 
med stoffet forneden i billedet.
De 2 rækker, der er syet sammen, skal have syet den brede strimmel på,
i nederste venstre hjørne, mellem de 2 rækker og stjernen.

Det er vigtigt at delene ligger sådan, at den skrå linie du skal skære i stoffet 
vender sådan at de flugter på tværs af stoffet.

Svært at forklare, men håber det giver mening.


På foto herover ses, at stoffet lige er lidt længere (ca. 2 cm) end kanten af blokkene.


Jeg lagde 2 linealer på tværs (eller noget andet lige),
så der lige er ca. 2 cm for meget (igen livrem og seler)
det er den lineal foroven i billedet, der har de 2 cm ekstra, og der skæres på
højre side af linealen forneden.


- og så skar jeg stoffet igennem på tværs.

De næste 2 fotos er taget inden jeg skar stoffet igennem på tværs,
håber ikke det skaber for meget forvirring.


På den side, hvor du har skåret strimlerne på 6,5 og 40 cm fra, skal rækken med
3 blokke sys på.

På foto herover har jeg lagt rækken ret mod ret med stoffet.
Jeg har lagt det, så det flugter (næsten) foroven i billedet,
det skal det ikke!

Det skal rykkes ned og flugte forneden, næsten.


Herover ses en trekantet snip af stoffet titte lidt frem under trekanten,
sådan skal det flugte (næsten), bare i den anden ende.
  

Her er hjørnet syet på de 3 blokke.
Det anes foroven i billedet, at det er lidt for stort,
det skærer jeg til når jeg har quiltet.


Nederste venstre hjørne sys på stjernen.
Det vender så trådretning flugter resten.


Når hjørnet er syet på, skæres til, lidt for stort.


Ægkanten skæres fra i den anden side, af det resterende stykke stof.


- og strimlen sys til de 2 rækker der er syet sammen.


Læg linealen så den flugter endeblokken, men ca.2 cm for stort,
og skær stoffet. Flyt linealen, så du får skåret hele vejen igennem.


Herover er hjørnestykket med stjerneblokken lagt ovenpå det brede stykke,
der lige er skåret til.
Stykket er for bredt, og kunsten er nu at få det syet sammen,
så endeblokkene flugter hinanden.
Jeg har lagt linealerne for at angive det.

Jeg brugte denne metode til at finde ud af, hvor bredt stykket skal skæres,
så du skal sådan set bare skære som angivet på næste foto, 
så skulle det gerne passe :-)


Jeg brugte igen 2 linealer til at måle, har du ikke det, så evt. et målebånd.
Der skal skæres 25 cm fra sammensyningen.


Vip hjørnet om, så det ligger ret mod ret med resten af tæppet.

Kanten af trekanten skal flugte 1 cm fra kanten af stykket under,
da jeg har skåret 1 cm ekstra (livrem og seler) sømrum.
(skæres væk bagefter)

Læg din lange lineal, så den flugter endestykkerne minus sømrum, og rammer lige
i hjørnet på papiret, i systregen.
Se foto herunder.


På foto herunder er det måske nemmere at se.
Øverst rammer linealen lige i hjørnet, 
og nede langs endeblokken, er linealen lagt 3/4 cm ind over blokken (sømrum)


På foto herunder tjekker jeg, at jeg har fået det syet præcist på.


Det samme herunder.
Endestykkerne flugter hinanden, og strimlen der er syet på er et par cm for langt.
Det skærer jeg først til, når jeg har quiltet.


Når der er tjekket, at siderne flugter,
skal den ekstra cm sømrum skæres væk.
Foto herunder.


På samme måde sys trekanten på i øverste højre hjørne.

Der skæres skråt, så den brede strimmel flugter endeblokken,
men et par cm for stort.
Foto herunder.


Hjørnet lægges ret mod ret med resten af tæppet.
Strimlen på 40 cm kan justeres lidt, hvis du synes tæppet bliver for langt.
I den anden side havde jeg 1 cm ekstra som blev skåret væk, 
her kan du også lave ekstra sømrum, 
jeg gjorde ikke.

Læg linealen igen, så den flugter endeblokken, minus 3/4 cm sømrum, og
så linealen rammer lige i hjørnet i sy-stregen.
Som foto herunder.


Hvis du laver tæppet mindre, skal du bare være sikker på,
at du har stof nok, så du kan lægge linealerne som
foto herunder, 
dvs. nok stof til at dække helt ud i hjørnet.


Herunder ses det samme, på lidt større afstand.


Sørg for det hele ligger fladt, sæt en masse nåle i og sy.


Så hænger det hele sammen, og det sidste hjørne kan skæres til.
Jeg har igen skåret lidt for stort, og skærer til når jeg har quiltet.


Til sidst skal alt papiret pilles forsigtigt af.
Pas på ikke at rive i sømmen, men i papiret.
Fold evt. papiret skarpt med en negl, inden du river.
En pincet kan være en hjælp i alle krogene.

Rigtig go´ fornøjelse ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar