onsdag den 28. maj 2014

Marti Michell Sampler BLOK 5

BLOK 5


Rising Star, min udgave



Du skal bruge lineal nr. 1, 2, 4, 5 og 6.


Med lineal nr. 2, skal du skære store trekanter, hvor du først lægger linealen,
som billedet herover, og skærer langs den lange side.
Husk snip.


Flip linealen, og læg den som billedet herover, og skær igen langs den lange side,
husk snipper. 
Du får herved en trekant dobbelt så stor som 2, du kunne også skære 
to trekanter efter lineal 2, og så sy dem sammen.


Du skal i alt bruge:
1 rød kvadrat, efter skabelon 1
4 hvide kvadrater, efter skabelon 1
4 hvide store trekanter, efter "dobbelt" skabelon 2
8 mørke grønne trekanter, efter skabelon 2
4 lyse grønne trekanter, efter skabelon 4
4 lyse grønne kvadrater, efter skabelon 5
8 blomstrede trekanter, efter skabelon 6


Kædesy først de små blomstrede trekanter til de lyse grønne, i den ene side,stryg sømrum åbent.



Kædesy de små trekanter, i den anden side, og stryg åbent.
Du har nu 4 "flying geese" sæt.


Sy 2 "flying geese" på det røde kvadrat, overfor hinanden.
Læg "flying geese" øverst, så kan du se, hvor du skal ramme med sømmen.


Sy de lyse grønne kvadrater på hver sin side af de to andre "flying geese",
og sy til sidst de 2 lange sømme. Læg igen stykkerne med "flying geese" øverst, så du
kan se hvor du syer.


Stjernen du lige har syet, er nu midten i den store stjerne.


Hele processen gentages.
Først kædesyes den ene grønne stjernespids til den store hvide trekant,
 og derefter den anden side.




Sy de 2 "flying geese" sæt, til hver sin side af midten,
og sy de hvide kvadrater på hver sin side af de 2 andre "flying geese" sæt.
Sy de lange søm, og du har din Rising Star.
Sæt evt. nåle i, for at ramme stjernespidserne, nøjagtigt i sømmen.


Go´ fornøjelse ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar