torsdag den 15. marts 2018

My Million Flowers uge 11, 2018 - og MOLS

Lidt har også ret....
Jeg har fået syet lidt kant, og lidt grønt omkring en blomst.


Har holdt lidt ferie på Mols,
Ebeltoft i horisonten.


10 cm sne, og i Mols bjerge var vi faktisk sneet inde hele fredag,
stejle bakker og isglatte veje er ikke til bilkørsel.


Søndag fik vi dog en fin gåtur i snesjap...


Sneen forsvandt hurtigt,
skøn udsigt fra sommerhuset


- og ved vandet.


Der blev også syet lidt på mit BOM-projekt :-)


onsdag den 7. marts 2018

Opdatering My Million Flowers

Jeg har holdt lidt pause fra dette projekt, men har alligevel fået nogle dele
syet sammen. 
Jeg havde lidt hængepartier, som ikke ses på billederne :-)

Delene er kommet op på min designwall, og det gør det lidt nemmere at overskue.
Jeg har taget en række billeder af, hvor jeg er kommet til,
først af hele tæppet, og derefter følger nærbilleder.


Jeg har min papskabelon/baggrund på væggen først, og så sat alle de
enkelte dele på med knappenåle.
Nogle dele er større end andre, og der er nåle rundt i kanten.


Patchwork syet i hånden vokser jo lidt, så derfor buer de store dele lidt,
men jeg har sat de yderste dele på, der hvor de passer med baggrundspappet,
så jeg kan se nøjagtigt hvilke dele jeg mangler for at udfylde tomrummet.


jeg har lavet mange blomster af mit fokusstof, og nogle af dem er
placeret rundt i kanten, for at bryde den limegrønne jeg har valgt som den
yderste grønne kant. 
Det limegrønne stof bruges også som bund ind i tæppet.


Jeg skrev vist på et tidspunkt, at man ikke behøver at lave sit eget 
papmønster, men det er måske en god idé,
for at overskue hvordan delene skal hænge sammen?


Når der bruges andre stoffer og farver, er det måske svært helt at se ud
fra mine billeder, hvordan de enkelte dele skal placeres.


Har du spørgsmål undervejs, er du meget velkommen til at skrive.
Gerne i kommentarfeltet under det indlæg du har spørgsmålet,
så kan det også komme andre tilgode :-)


Jeg skal nok tage flere nærbilleder efterhånden som jeg kommer frem
med de enkelte dele, 
det her er ment som en opdatering


På billedet herunder ses, hvordan jeg har fyldt ud med 6-kanter i den
limegrønne, også inde i tæppet.
Jeg synes det giver ro.


Rigtig go´ fornøjelse ;-)

fredag den 2. marts 2018

Lucy´s restepude

Mit BOM projekt 2017 "Lucy Boston MEGA" gav en masse små trekanter i overskud 
(4,5 - 5 cm på den korte side)

Dem har jeg forvandlet til en pude 
(tilsat lidt mere råhvid bundfarve)

Mønsteret er skrevet til mine BOM-abonnenter, men andre
må meget gerne kopiere idéen :-)

Inspiration til trekanterne er hentet hos


Materialer:
45 cm lynlås (i metermål)
Ensfarvet stof, ca. ½ m 140cm bred
Rester
Volumenvlies  og mellemfoer ca. 55 x 90 cm


Læs gerne hele mønsteret igennem før du begynder.
Skær 25 kvadrater i råhvid 8,5 x 8,5 cm og find dine farvede trekant-rester frem. (Har du 
ikke rester, kan trekanterne laves af kvadrater ca.4,5x4,5 cm eller 5x5 cm delt diagonalt.
De må gerne variere lidt i størrelse) 


Placer trekanterne så du kan lide farvespillet. Jeg har lavet nogle
pink, nogle mere røde/orange, og nogle turkis. De 4 der mødes
til et kvadrat på højkant skal være 4 forskellige.


Når du er tilfreds med placeringen, skal du sy trekanterne på i 
hjørnerne, ret mod ret, og så der er en snip af den farvede trekant, der
går ud over kanten på det hvide. ¼  inch sømrum. De korte sider på
trekanten skal være parallelle med siderne på det hvide kvadrat. 


Hvis siderne er parallelle, så vil trekanten nøjagtigt dække det hvide hjørne.




 Skær
den hvide trekant væk, og pres den farvede ud, så du igen har en 
firkant. (Se flere fotoherunder) Pres sømrum ind under det farvede.


Du skal ikke forsøge at få trekanterne til at ramme noget præcist eller
matche nogen sømme, det er meningen de skal sidde lidt skævt. 


 Når alle trekanter er syet på plads i hjørnerne, skal firkanterne syes sammen.
Hvor firkanterne mødes, i midten af det farvede, skal sømmene 
matche, men ikke i spidserne af trekanterne. 
Pres sømrum til hver sin side.


Lav en sandwich med topstykke, volumenvlies og mellemfoer. Jeg har
quiltet med overtransportør, 3 lidt skæve linier mellem hver af de farvede
firkanter.
Fik ikke taget et foto før jeg havde fået lagt kanter på, men på foto
herunder kan quiltningen ses :-)
Volumenvlies og mellemfoer er lidt større end topstykket,
og der quiltes linier før kanterne syes på.
(Så kan man slippe for at hæfte en masse ender - juhuuu)

Til kanten:
Kædesy en række farvede trekanter sammen - 2 og 2, som du synes de
matcher, men stadig lidt tilfældigt.
 

Pres sømrum til hver sin side, og skær de små firkanter
rene, så de måler 3,5 x 3,5 cm. Den diagonale streg på
linealen skal ligge lige over sammensyningen.

Læg firkanterne op  i en række, så du kan lide farvernes
placering, og sy dem sammen til en række, der kan nå
på den ene og på den anden side


Her ses topstykket, der er quiltet med volumenvlies og mellem-
foer (det kan være gammelt lagen, ensfarvet råhvid, eller lign. )
Volumenvlies og mellemfoer skal være ca. 42 x 42 cm. Jeg har 
quiltet før jeg har syet den farvede kant på. Sy først kanten på i
siderne, og herefter laves og syes en række på foroven og 
forneden. Jeg har ikke fået det til at passe i hjørnene - der er
så mange farver, at det ikke ses.


Jeg manglede en mm eller 2 i at rækken helt kunne nå at flugte den 
hvide kant foroven.
Jeg lagde den øverste række, så den flugtede den farrvede kant.


Herunder har jeg lagt linealen på, de farvede kanter skal ramme 
hinanden i en 90 graders vinkel. Den øverste og nederste række var lidt for lang,
et par mm. Det skal bare være sådan.
Du skal IKKE skære rent her, linealen bruges kun til at få en 90 grader placering.


Pres kanterne ud.
Der skal være volumenvlies og mellemfoer under alle kanter.


Bagsiden af puden er quiltet i 2 stykker og med skjult lynlås.
Topstykke, volumenvlies og mellemfoer skæres 
43 x 27  cm og
43 x 25  cm.
(det er lidt for stort)
Quilt først de  lodrette linier, (3 tætte ulige linier, på den korte led), 
jeg har markeret med en heramarker  med 7 cm 
mellem de midterste af de 3 tætte linier. Skær rent i den ene ende, 
og fold 3 cm, på den største side.
 Placer lynlåsen med ret ned mod stoffet, og så den side 
af lynlåsen uden takker flugter kanten på de 3 cm ombuk. Ri evt. på 
plads, eller brug nåle. Sy fra retten en stikning 2,5 cm fra kanten.  


Herunder ses Heramarker, den markerer på stoffet uden at noget skal 
fjernes bagefter. Det er bare som en fold i stoffet.


Quilt 2 linier mere (som de øvrige grupper á 3 ulige linier)
Marker med 7 cm imellem, og quilt linierne på den vandrette
led. Jeg har brugt en farvet quiltetråd, der matcher farverne
på trekanterne på forsiden. På forsiden har jeg quiltet med en
råhvid.


Quilt de lodrette linier på det korte stykke, skær rent og fold 
1 cm. Flugt lynlåsen med kanten på ombukket, sy en stikning
så tæt på kanten som muligt. (Jeg syede faktsik først en stikning,
placerede lynlåsen og så en stikning mere næsten oveni. - Så 
er det nemmere at styre uden at ri eller sætte nåle i ;-)  )
Sæt skyder i lynlåsen.
Markér med heramarker 7 cm (fra linierne på modsatte side af
lynlåsen) og quilt de vandrette linier.


Når du sætter skyder i lynlåsen, skal du tjekke at quiltningen ligger lige
overfor hinanden på hver side af lynlåsen.


Beklager det ringe foto, men forhåbentlig kan det ses, 
at jeg har placeret for og bagside af puden ret mod ret,
så de quiltede linier passer ud for hinanden både 
vandret og lodret (bagsidestykket er lidt for stort, og den
mørke kant på topstykket, er mørk fordi mit mellemfoer
var lidt for småt! Det giver så heldigvis et bedre billede af,
hvad der er forside og bagside)

Sy hele vejen rundt i kanten af topstykket med ¼ inch 
sømrum, og igennem alle lag, for at sy for- og bagside
sammen.
(HUSK lynlåsen skal stå lidt åben, så du kan vende 
puden.)

Pas på når du syr henover lynlåsen, måske skal du lige tage et par
sting manuelt, ved at dreje hjulet til højre på maskinen 
(hvad hedder den??) med hånden.
Ellers kan nålen knække.



Bagsiden er jo lidt for stor, så skær det overskydende 
sømrum af hele vejen rundt, så der kun er ¼ inch tilbage, 
og skær lidt af hjørnerne, inden du vender puden.


Her ses bagsiden af puden med den skjulte lynlås.


Puden passer faktisk fint i min gamle gyngestol :-)


Rigtig go´ fornøjelse ;-)



mandag den 5. februar 2018

Cirkel-serviet

Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side, at der ikke har været blogindlæg i januar.

Ud over alt det private, med fejring af fødselsdage, 
lægeløftefest
 og afsendelse af datter til New Zealand (et halvt år som frivillig)
så har jeg haft travlt med at omrokere, så min kælder er klar til


fra på torsdag kl. 10


Denne dækkeserviet er f.eks. noget af det, der kan undervises i :-)

Du kan også forsøge selv. Kig efter billederne herunder.


Skær 12 kvadrater 11 x 11 cm i bundfarve.


Jeg har brugt Marti Michell´s lineal "Drunkard´s Path",
men der findes også andre linealer, der sikkert er brugbare.

Brug skabelon C til at skære en kvart cirkel væk i det ene hjørne.
Du skal kun bruge "L" delen.


Jeg har skåret 12 forskellige mønstrede stoffer til cirklerne.

Skal der skæres flere kvarte cirkler af samme stof, kan det være en
fordel at skære strimler. Skær strimlen lidt bredere end skabelon D,
og så skær skiftevis fra den ene kant og den anden kant.


Hvis du er den heldige ejer af Marti Michell´s lineal sæt, så kan du
på hver skabelon se, hvilken del den skal bruges til at skære.
På D-skabelonen på foto herunder, står der 4", og der er en tegning af
en kvart cirkel. DVS. denne skabelon skal bruges til at skære de
kvarte cirkler, der passer til et kvadrat på 4 " 
(Ca. 10,5 cm - jeg har valgt at runde op til 11 cm, for at få en passende 
dækkeserviet størrelse)
På C skabelonen kan du se, at der står 4" og der er et billede af "L"-delen.
DVS. C-skabelonen skal bruges til at skære L-delen til et kvadrat på 4 inch
Der findes også en A og en B skabelon, som laver en mindre figur (3 inch),
se foto nederst i indlægget.

Skabelonerne er inklusiv 1/4 inch sømrum


Så kommer den sytekniske del, som er svær at vise på foto,
men du skal begynde med at lægge de dele der skal syes sammen
ret mod ret. Den mønstrede (kvarte cirkel) øverst, og
bundfarven ("L" delen) nederst.
(Se foto herunder)
Samtidigt med at du syr (langsomt), fører du øverste stof mod højre,
og nederste stof mod højre.
Det kræver lidt øvelse.
Ingen nåle.
1/4 inch sømrum.
Brug evt. en pincet til det sidste stykke.

Øvelse gør mester! MEN
fortvivl ikke, hvis det ikke helt lykkes de første gange,
man kan altid skære til, inden der fortsættes.

Se evt. video fra 

Det er en nemmere bue hun syr på videoen, da den er større, men
princippet med at føre stoffet
 er det samme.


Når du har syet alle kvarte cirkler på L-delen, har du en masse
kvadrater, og nu kan du lege lidt med designet.


Her kommer lidt forskellige muligheder





- og så valgte jeg jo altså designet som foto herunder


Til sidst har jeg et billede af et pude topstykke.
Her har jeg brugt skabelon A og B


Der er uendelige muligheder for designs.

Rigtig go´ fornøjelse ;-)