Viser opslag med etiketten drunkards path. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drunkards path. Vis alle opslag

mandag den 5. februar 2018

Cirkel-serviet

Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side, at der ikke har været blogindlæg i januar.

Ud over alt det private, med fejring af fødselsdage, 
lægeløftefest
 og afsendelse af datter til New Zealand (et halvt år som frivillig)
så har jeg haft travlt med at omrokere, så min kælder er klar til


fra på torsdag kl. 10


Denne dækkeserviet er f.eks. noget af det, der kan undervises i :-)

Du kan også forsøge selv. Kig efter billederne herunder.


Skær 12 kvadrater 11 x 11 cm i bundfarve.


Jeg har brugt Marti Michell´s lineal "Drunkard´s Path",
men der findes også andre linealer, der sikkert er brugbare.

Brug skabelon C til at skære en kvart cirkel væk i det ene hjørne.
Du skal kun bruge "L" delen.


Jeg har skåret 12 forskellige mønstrede stoffer til cirklerne.

Skal der skæres flere kvarte cirkler af samme stof, kan det være en
fordel at skære strimler. Skær strimlen lidt bredere end skabelon D,
og så skær skiftevis fra den ene kant og den anden kant.


Hvis du er den heldige ejer af Marti Michell´s lineal sæt, så kan du
på hver skabelon se, hvilken del den skal bruges til at skære.
På D-skabelonen på foto herunder, står der 4", og der er en tegning af
en kvart cirkel. DVS. denne skabelon skal bruges til at skære de
kvarte cirkler, der passer til et kvadrat på 4 " 
(Ca. 10,5 cm - jeg har valgt at runde op til 11 cm, for at få en passende 
dækkeserviet størrelse)
På C skabelonen kan du se, at der står 4" og der er et billede af "L"-delen.
DVS. C-skabelonen skal bruges til at skære L-delen til et kvadrat på 4 inch
Der findes også en A og en B skabelon, som laver en mindre figur (3 inch),
se foto nederst i indlægget.

Skabelonerne er inklusiv 1/4 inch sømrum


Så kommer den sytekniske del, som er svær at vise på foto,
men du skal begynde med at lægge de dele der skal syes sammen
ret mod ret. Den mønstrede (kvarte cirkel) øverst, og
bundfarven ("L" delen) nederst.
(Se foto herunder)
Samtidigt med at du syr (langsomt), fører du øverste stof mod højre,
og nederste stof mod højre.
Det kræver lidt øvelse.
Ingen nåle.
1/4 inch sømrum.
Brug evt. en pincet til det sidste stykke.

Øvelse gør mester! MEN
fortvivl ikke, hvis det ikke helt lykkes de første gange,
man kan altid skære til, inden der fortsættes.

Se evt. video fra 

Det er en nemmere bue hun syr på videoen, da den er større, men
princippet med at føre stoffet
 er det samme.


Når du har syet alle kvarte cirkler på L-delen, har du en masse
kvadrater, og nu kan du lege lidt med designet.


Her kommer lidt forskellige muligheder





- og så valgte jeg jo altså designet som foto herunder


Til sidst har jeg et billede af et pude topstykke.
Her har jeg brugt skabelon A og B


Der er uendelige muligheder for designs.

Rigtig go´ fornøjelse ;-)

onsdag den 10. januar 2018

Åbent værksted - NYHED

Godt nytår :-)


ÅBENT VÆRKSTED
med individuel undervisning

KludeMarie åbner dørene fra 8. februar 2018, og fremover hver torsdag,
til åbent værksted med individuel undervisning.
Her kan du komme og få hjælp til netop dit Patchwork-projekt.

Jeg står i åbningstiden til rådighed med det jeg kan. 
Her er lidt stof og tilbehør til patchwork. Her er mønstre og
masser af modeller og ideer til inspiration. Mange Marti Michell
linealer til at bruge og afprøve. Her er patchworkbøger til inspiration.

Du kan være nybegynder og på helt bar bund, du kan mangle nogen at sy sammen
med, eller du kan være kørt fast i et projekt du gerne vil have hjælp til at komme
videre med. Der er kun plads til 5 ad gangen, så der er god tid til hver enkelt.

Du skal selv medbringe symaskine, hvis du er til det. Medbring din egen 
rulleskærer og alm. sygrej. Medbring gerne egne stoffer, mønstre, ideer og vi
finder sammen ud af, hvordan du kommer videre. Mulighederne er mange,
du bestemmer, hvad du vil sy.

Du kan komme bare 1 gang med et helt specifikt problem, eller du kan 
komme ofte. Du betaler kun for de gange du er her.

Det koster 125,- kr. pr. gang,
10 - turskort 1000,- kr.

Tilmelding efter først til mølle-princip, senest onsdag kl. 17 (på sms)
Du må gerne komme både formiddag og eftermiddag, det koster 2 klip/2gange

ÅBENT torsdage

    10 - 12.30   og
    13 - 15.30       

Lokalet ligger i kælderniveau, og der er kun adgang via trapper.

Håber vi ses :-)

Tove Marie Bach
Rosenlunden 9
5000 Odense C

Tlf. 30 56 95 10
www.kludemarie.dk
tove@kludemarie.dk




Her ses så lidt af det jeg har syet på i december og her i det nye år.
Ovenover en dækkeserviet, som er blevet quiltet og monteret.


jeg fik syet en taske til en julegave, af mit skønne stof med yogadyr :-)


En juleløber, af de firkanter vi spillede om til juleafslutning.


- og så lidt nye ideer til kursus her efter nytår.
Mandala,
her skal vi også forsøge os med tittekant ved lukkekanten. 


Buede former/Drunkard´s path


omvendt applikation med rå kanter,
og flossede sømrum i genbrug af gamle 
cowboybukser 


Håber vi får et dejligt 2018 :-)