mandag den 15. juli 2019

"Sampler - på tværs" BOM 2019

KludeMarie starter ny BOM (månedsblok projekt).

Denne gang er det et projekt på symaskine, med "paper piecing" teknik,
en teknik, hvor der syes efter streger på papir, og så fjernes papiret efterfølgende.
Der vil være en lille smule applikation i hånden, og der vil være en enkelt blok, 
hvor man kan vælge om der skal syes på papir eller ej.

Projektet ender ud som et slumretæppe ca. 150 cm x 200 cm.


Der vil kun blive brugt de 7 farver, som du ser på billedet herover, 
alle stoffer fra Jinny Beyer´s farvepalette.

For at spare porto og stof, og for at hver abonnent får stof fra samme rulle, 
så vil der kun være stof i 1. og 2. pakke.
De resterende pakker er altså kun selve mønsteret.

Projektet kører over 8 måneder, med 2 blokke hver måned,
 ialt 13 forskellige blokke (heraf navnet sampler),
og så lidt ekstra til færdiggørelse. 
8 pakke er mønster til sammensyning af hele tæppet, der vil ikke
være nye blokke.


Denne blok er 1 af de 2 blokke i første pakke.

PRIS

Pakke 1 koster: 750 kr.
Pakke 2 koster: 750 kr.
Pakke 3 - 8 koster: 80 kr. pr. pakke.

Samlet pris: 1980 kr.
Rabatpris hvis hele projektet betales forud, senest 1/9: 1800 kr.

Plus Porto
(Ialt 280 kr., hvis postnord holder sine priser)

I prisen er inkluderet udførligt mønster, alt papir og stof til topstykke og lukkekant.

Projektet starter omkring 1. oktober. 
Sidste pakke ca. 1. maj 2020

Tilmelding senest 1. september 2019, hvis du vil være sikker på at være med fra start.

Mønster og vejledning vil være så nybegyndere kan være med, men der er også blokke
som giver udfordring for de mere øvede.

Projektet kører som et hemmeligt projekt, hvor du først får det endelige resultat i sidste pakke,
hvor sammensyning af hele tæppet afsløres. 
(Kan undtagelsesvis fraviges, hvis du ikke har lyst til hemmelige projekter-
kontakt mig)

Tilmelding på mail til
tove@kludemarie.dk
eller på tlf. eller sms på
30 56 95 10

Se evt. tidligere BOM fra min side øverst på siden, 
der er også billeder under fanen "galleri"





onsdag den 12. juni 2019

Opdatering My Million Flowers


Så er der opdateret under fanen 

Nu ligger alle de blogindlæg, jeg har lavet til dette tæppe, under denne fane.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig :-)

Go´ fornøjelse :-)



torsdag den 4. april 2019

Åben i fysisk butik

I morgen fredag er der åbent i kælderen :-)

Kl.  14 - 18 (eller efter aftale)


Der er forår i luften, og gode penge at spare hos KludeMarie.

Minus 20 % på alt - 
kun i morgen, og kun i fysisk butik.

Resten af april måned sælger jeg 10-turskort til

til kun 750,- kr.

10-turskort kan også købes hos

Vi ses ;-)


mandag den 18. marts 2019

Churn dash pude


Bundstoffet er en hør/bomuldsblanding, 
som egner sig godt til bl.a puder :-)


Først vil jeg lige vise et lille fif til hvordan man kan komme lidt hurtigere 
afsted med nemme "delte kvadrater" (half square triangles HST)


Jeg har tegnet 3 streger på min symaskine.
Stregen i midten er midten, hvor nålen sidder, og hvor sømmen bliver.
På hver side af midten har jeg tegnet en streg med en afstand på 1/4 inch.
På billedet før det herover kan ses, hvordan jeg har placeret linealen,
hvis man kigger godt efter, anes den tynde streg (midten) ved 1/4 inch stregen på linealen,
her har jeg tegnet den venstre streg.


Jeg har skåret 2 kvadrater bundstof og 2 kvadrater mønstret stof 6 x 6 cm.
Jeg har lagt stofferne ret mod ret, tegnet en streg diagonalt, og syet 1/4 inch på hver side.
Hvis jeg bruger stregerne på symaskinen, kan jeg undlade at tegne den diagonale
streg på hver kvadrat, men bare lade spidsen følge stregen når jeg syr :-)

Kædesy alle kvadrater, skær i stregen (eller hvor den skulle have været),
pres sømrum åbent.


Skær alle kvadrater rent 4,5 x 4,5 cm

Skær til hver blok 1 kvadrat 4,5 x4,5 cm af bundstof (midten)

Skær af både mønstret og bundstof 4 stykker 3 x 4,5 cm, sy dem sammen, og 
skær dem rent 4,5 x 4,5 cm - med sammensyningen i midten.
Alternativt: skær 1 strimmel af både mønstret og baggrundsstof 3 x ca. 19 cm, sy sammen
og skær stykker 4,5 x 4,5 cm, med sammensyningen i midten.

Kædesy hvor du kan.


Læg blokkene op, og sy dem sammen som herover.


Sy til den øverste og nedeste blok en strimmel 3,5 x 12 cm på, og 


skær rent 2,5 cm fra søm.


Sy alle 3 blokke sammen til en lang strimmel, og skær 2 strimler - én til hver ende
4 x 12 cm, sy til, skær rent og
skær en strimmel 42 x 4 cm til venstre side, sy på. Pres undervejs, jeg
har presset til hver sin side.


Skær et stykke baggrundsstof 30 x 42 cm, og brodér evt. en churn dash blok i nederste
venstre hjørne.
(forsvindingsplast til at brodere efter er købt hos
 brodøsens værksted (Bettina Andersen)

Sy det store stykke til blokkene. Læg volumenvlies og mellemfoer sammen til 
"sandwich" og quilt.
Jeg har både maskinquiltet, og håndquiltet med 2 tråde amagergarn.

Skær stykket rent 40 x 40 cm, skær et bagstykke 40 x 40 cm, læg ret mod ret
og sy med 1 cm sømrum hele vejen rundt  i kanten. Der skal bruges et stykke
til at vende igennem, her har jeg syet med lange sting, presset godt, pillet op,
vendt stykket, puttet puden ind, og syet til med usynlige sting i den fold der er.


- og så er puden klar til brug.

Rigtig go´ fornøjelse ;-)


tirsdag den 26. februar 2019

Åbent i butikken

HUSK KludeMarie holder åbent i fysisk butik på fredag kl. 14 - 18 


Vi ses ;-)

torsdag den 31. januar 2019

onsdag den 30. januar 2019

Små Valentine kaffebrikker

- eller mugrugs

Jeg har brugt alm. kardus/patchworkkarton, og klippet 6-kanterne i den størrelse.
Størrelsen på 6-kanten giver størrelsen på servietten ;-)


Ri stoffet på pap, 5 i hver farve - til hver side, så 10 ialt til én kaffebrik/mugrug

Sy sammen som foto, den ene side skal være spejlvendt af den anden. 
(forside og bagside)


Når der er syet sammen, tegnes på volumenvlies hele vejen rundt.


Klip, så stregen klippes væk, ca. 1 mm indenfor stregen.

Pres godt, pil pappet ud, læg volumenvlies imellem for- og bagside, 
og sy sammen i kanten med usynlige sting. 
Jeg har quiltet i den røde, tværs gennem kaffebrikken.


Rigtig go´ fornøjelse ;-)

søndag den 27. januar 2019

Yoga-seminole dækkeserviet


Er vild med stoffet med dyrene der laver yoga :-)

Servietten måler ca. 35 x 48 cm.
Stoffet kan købes hos KludeMarie.dk

Til seminole borten  skæres strimler i stoffets bredde, 110cm:

1 strimmel gulorange 1 1/2 inch (4 cm)
2 strimler brune 1 1/2 inch (4 cm)
2 strimler lyse 2 1/2 inch ( 6 cm)

Jeg er begyndt at bruge inch mål mere og mere, da det passer så fint sammen med
den 1/4 inch trykfod. 
Du kan sagtens bruge cm, (jeg har angivet mål i parentes), og til denne
teknik kan du bruge det sømrum du plejer, og tingene vil passe, bare du
bruger samme sømrum over det hele.
Målene på den færdige serviet kan blive lidt anderledes hvis du bruger 
andet mål til sømrum.

Sy først strimlerne sammen 2 og 2, og så sammen, så du har en lang bane som
på foto herover.


Pres sømrum til samme side, og skær strimler på tværs af din lange bane,
så du får strimler som foto herover.

Strimlerne skæres 1 1/2 inch (4 cm ) brede.


Hver anden strimmel skal vendes, så sømrummet vender hver sin vej, (se foto herover),
og så skal de forskydes som foto, og syes sammen, først 2 og 2,


så 4 og 4, og så fremdeles til du har en lang strimmel.
skær til i siderne og den ene ende, så det er lige.


Jeg har skåret seminolestrimlen 35 cm til hver serviet.
Den gule tittekant er skåret 1 inch (2,5 cm) foldet på langs vrang mod vrang og presset.
- og så skåret 35 cm i højden
Den brune kant til venstre er skåret 2 inch (5 cm) x 35 cm, og den
brune kant til højre er skåret 1 5/8 inch (4 cm) x 35 cm


Jeg har først syet den gulorange tittekant fast, 
læg den med de rå kanter ud mod den rå kant af seminoleborten, sæt nåle i,
vend servietten og sy fra vrangen med mindre sømrum end 1/4 inch,
læg herefter den brune strimmel på, og sy med 1/4 inch sømrum (eller det du bruger)

Jeg har syet med seminoleborten opad, fordi så kan jeg se at alle sømrum 
vender rigtigt. 
øverst på foto herover er kun syet en søm, fordi her er kun syet den gulorange
tittekant på, 
forneden er syet 2 søm tæt ved hinanden, her er syet både tittekant og
den brune kant på.

OBS
- skær din tittekant i samme mål som seminoleborten, og sæt tittekanten fast med
nåle, så den passer i hver ende.
Kanten på seminoleborten er på skrå af trådretningen, og skal holdes på plads,
syr du bare derudaf kan du næsten være sikker på det kommer til at bule!!


Når du har syet den brune kant på begge sider af seminoleborten på, lægges det til side.


Skær 2 kvadrater på 35 x 35 cm (ved at lægge stofferne over hinanden)
og skær diagonalt.


Læg en gul strimmel på 1 inch (2,5 cm) på den ene trekant,
her bruges også nåle til at holde på plads,
trådretningen på yogastoffet er på skrå og kan nemt give sig.

Bruger du mere end 1/4 inch sømrum, så skær tilsvarende bredere gulorange
strimmel, ellers kommer sømrummet til at lappe ind over hinanden på bagsiden.


Sy den anden trekant på, og pres sømrummet ind under den gulorange.
Jeg har quiltet på hver side af den gulorange strimmel, og derfor er sømrummet
presset ind under, så den ligesom kommer til at ligge ovenpå stoffet.


Skær hjørnerne rene. 


Sy seminole borten til, med den smalle brune strimmel ind mod yoga stoffet.

Jeg har skåret strimler 4 cm til lukkekant
(se vejl. her )
Bruger du mere, skal du bruge mere stof end i materialeangivelsen.

MATERIALER

30 cm brun
15 cm lys
15 cm gulorange
35 cm af hver stormønstret

Alle stoffer 110 cm brede

1/2 meter volumenvlies 90cm bred.

De 2 yogastoffer er brugt som bagide.


Rigtig go`  fornøjelse ;-)

tirsdag den 22. januar 2019

Tandstik-etui


Fik en forespørgsel på et etui til tandstikker, og det
har vi jo arbejdet med, i vores lille private sygruppe.

Her følger vejledning og mål, 
hvis andre skulle have lyst.
Målene kan jo ændres, hvis det ikke passer til de tandstikkere
du bruger ;-)


Klip pap, et stykke 2 x 10 cm og et stykke 2,5 x 4 cm.
Klip stof med 3/4 - 1 cm sømrum i siderne, og i enderne
på det lange stykke har jeg 3 - 4 cm sømrum 
og det lille papstykke har jeg små 2 cm 
(så det ikke går ind over hinanden i midten)
Det behøver ikke være nøjagtigt, det skal bare kunne foldes ind, så
det bliver pænt på forsiden.


Lim først siderne ind, hele vejen, også der hvor der ikke er pap.
Herefter limes enderne ind, pappet bøjes på midten,
 og der syes sammen med usynlige sting i hver side.
Sidder sømrummet i vejen, skubbes det ind med nålen, og der stikkes kun
i de yderste lag stof.


- og så har man sådan en fin lille ting :-)

Go´ fornøjelse ;-)


onsdag den 2. januar 2019

Godt nytår :-)

KludeMarie er klar med


fra i morgen torsdag - vi ses :-)

Der er åbent i fysisk butik på fredag d. 4/1

Jeg fik lavet lidt julegaver, 


En tehætte med seminole-teknik, til denne skønne tekande,
direkte hentet hjem fra Prag
(mine piger var på en lille miniferie) 


- lidt fra oven,


- og lidt fra siden. 


Lille kosmetik-pung, også med seminole teknik. (ca. 12 x 15 cm)


Seminole bliver en teknik på vinterens kurser, og
det kan også undervises på "åbent værksted/kursus"


Denne lille mikro pung (5 x 7 cm ca.) var ikke en julegave,
men undervisningsmateriale.


Jeg har brugt mange stofrester og lidt garnrester, og så er der
frihåndsquiltet.


Jeg har brugt vandopløseligt materiale til at holde styr på alle løsdelene 
mens der blev frihåndsquiltet


- også emne til kursus :-)


Fik lavet 12 par små mikro-ovnsgrydelapper,
alle blev overraskede og vidste ikke at det lige var dét de stod og manglede :-)


Mønster fra Karin Ø.

Rigtig godt nytår :-)