søndag den 6. januar 2013

Råhygge i kælderen


Forrest i billedet er jeg i gang ved symaskinen og en "irish chain" (mere herom senere)
på den anden side bordet sidder mine dejlige piger og er helt opslugt ;-)
- det er noget af et puslespil.


Go´ søndag

fredag den 4. januar 2013

Godt nytår ;-)

Jah .... "den hygge i haven" varede længe ;-)

Men jeg har nu lavet andet end sidde dér med benet opad, så her kommer en lille opdatering:

Opsætning af væv, første billede er trendbord, hvor man først måler garnet op,

og så billedet hvor alt garnet er blevet trukket igennem søller og kam, og rullet op, bundet fast og endelig klar til at væve på.
Helt ny verden for mig.
Men så er jeg ikke nået længere, væven står stadig sådan og ser hyggelig ud ;-)


Min efterårsferie brugte jeg på Ærø.
Boede hos venner og blev vartet op, når jeg ikke var på kursus i billedvævning hos

Hun væver fantastiske billeder, tjek hendes hjemmeside!
Jeg fik vævet nedenstående billede ;-)


Rigtig god "ferie", så nu håber jeg mine kære væve-elever også får noget ud af det ;-)


Hemmeligheder for  Stofgåsen


En dejlig varm strikekt trøje til mig selv,


et lækkert hæklet tørklæde i økologisk bomuld, også til mig selv ;-)

Min kære datter har samlet teposer et stykke tid og sat dem på døren, 

simpelt, men det ser ret godt ud !

Til noget andet ret simpelt, som også ser ret godt ud.

På denne blog , fik jeg ideen til disse billeder - nu skal du gemme selv MEGET små stofstykker ;-)

De største stykker stof er ca. 2x2 cm, andre under ½cm x 1cm

Lavet collage - agtigt med dekoupagelak.
Smør lakken på lærred, læg stoffet på og smør lak ovenpå igen.
"Crazy Mom" har lavet en mere udførlig beskrivelse - godt nok på engelsk.

Håber at se nogle af jer derude, på kursus,
f.eks "Not so Giant Dahlia"
få ledige pladser
skynd dig at tilmeld dig, første gang er allerede lørdag d. 12. januar!

Rigtig godt nytår ;-)






onsdag den 15. august 2012

Hygge i haven

Her har jeg siddet og riet i 2 dage :-) Sokkerne skulle lige have hæftet ender, så er de klar til
barnedåb på søndag.
Jeg skulle ellers have gjort rent og ryddet op, men mit knæ har da i den grad gjort mig opmærksom
på, hvorfor det nu var, at jeg skulle lukke KludeMarie! Så benet opad og ikke gå mere end højst nødvendigt!

Men godt vejret så har været til at nyde det i haven, billedet er ikke det bedste, det er i modlys, men jeg syntes lige min sommerfuglebusk skulle være med ;-)

Her er mit seneste Marti Michell arbejde, "Not so Giant Dahlia". Det bliver udbudt som kursus, hos "Stofgåsen" til foråret, tidspunkt ligger ikke helt fast endnu.
Jeg har forskellige kurser sat op hos FOF, så tjek deres hjemmeside, både i Fredericia, Odense og Svendborg ;-)

mandag den 6. august 2012

Bedstemor - firkanter

Min stak af bedstemors hæklede firkanter havde pludselig vokset sig stor nok til at blive hæklet sammen til et tæppe.

Det har været rigtig hyggeligt at sidde og hækle firkanterne, kun rester af bomuldsgarn er blevet brugt, ( jeg har strikket rigtig meget for nogle år siden - det giver en del rester) dog måtte jeg købe en lys til at hækle det hele sammen med.

Én af mine kursister på væveholdet, hvor vi laver mange forskellige ting, ville gerne lære at hækle, så hun fik mig sat igang. Jeg har søgt rundt omkring på nettet, og der findes også mange skønne blogs om hækling :-) Fine små video´er osv. så det var ikke svært at komme i gang. Har aldrig sådan rigtig hæklet før, men det bliver nok ikke det sidste. Det er et rigtig lækkert tæppe i brug!

Men nu vender jeg altså tilbage til patchwork´en igen :-)

mandag den 30. juli 2012

Sommerferie ;-)

Ja, der gik vist helt sommerferie i denne blog!
Men jeg har da lavet noget, som I nok skal få at se, flere idéer er undervejs....

Mine piger har også været kreative, og da de først kom i gang, kunne de slet ikke stoppe igen, de fik lavet en flok række armbånd af amagergarn, som jeg (som så meget andet) havde liggende til en god idé ;-)


Hvis du søger på google "How to make friendship bracelets" finder du flere sider med gode billeder til hvordan du gør. 

Go´ dag ;-)

tirsdag den 19. juni 2012

Voksen datter ;-)

Tiden flyver, og nu er jeg mor til en voksen datter!

For godt et år siden vel, pillede hun stof til side til denne
taske, men den blev først syet nu. Til gengæld var den HELT
færdig til hendes fødselsdag.
Bemærk mine skønne roser i baggrunden, de er lige ved at
springe ud, der er et hav af knopper, de dufter fantastisk, og
vi skal forbi dem, hver gang vi er ude af havedøren ;-)

Her er et kig ned i tasken, der er både lynlåslomme og
2 andre lommer. 

Tasken er efterhånden syet i nogle forskellige udgaver, den første blev
syet til kusinens 18 års fødselsdag for 4 år siden, og den er slidt op ;-)

Kan rumme PC og skolebøger, så skal bruges til skoletaske.

fredag den 1. juni 2012

Nordisk Quilte Træf

Det kan godt være det er ved at være lidt siden, der var Nordisk
Quilte Træf i Ålborg - men der var en rigtig flot udstilling.
Hvor findes der mange dygtige quiltere rundt omkring - en fornøjelse
at gå og "slubre i sig"

Gribebold

Men de ting du ser her, fik du måske ikke lige øje på ;-)
De lå i butikken hos "Stofgåsen"

Juledug

Nogle af mine mønstre, syet op i stof fra "Stofgåsen"

Forårs-serviet

Mønstre og stof kan købes hos "Stofgåsen" - ring gerne på Tlf.: 62 24 38 55  eller     27 61 09 42
og hør, hvis du ikke finder
det du søger, på hjemmesiden ;-)

"Fodbold"
Bold syet af 5-kanter og 6-kanter - som en fodbold.


Dette lille tæppe kunne også ses hos "Stofgåsen"
Det er syet med brug af Marti Michell´s nyeste lineal "Windmill"

Go´ weekend ;-)