Viser opslag med etiketten 6-kanter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 6-kanter. Vis alle opslag

fredag den 6. februar 2015

Lille 6-kant-kurv


Gammel idé, og ved ikke hvor mønstet oprindelig er kommet fra.


2 ens kurve, sat indeni hinanden.


Du kan bruge en 6-kant i den størrelse du ønsker.
Her er brugt den størrelse, der er på kardus - patchworkkarton.
Du skal bruge 13 6-kanter, til yderkurv, og 13 6-kanter til inderkurv.
Sy sammen som foto.
Fold den grønne 6-kant på midten, ret mod ret, så de blomstrede mødes, 
og sy de blomstrede sammen på den ene side.
(Du behøver ikke sy det grønne, det gemmes i sømrum/mellem kurvene)
Gentag ved alle 6 sider, og du har nu en kurv.
Sy 1 magen til. (eller med andre farver som du lyster)
Sæt kurvene ind i hinanden, og sy sammen foroven med usynlige sting.

Jeg har brugt veledon, du kan også brug vliseline S320. 
Tegn de 6-kanter du skal bruge på veledon og klip ud.
Lim veledon på bagsiden af dit stof, og klip ud med sømrum.
Lim sømrummet ind, og 6-kanterne er klar til at sy sammen!

Rigtig go´ fornøjelse ;-)

PS: Jo mindre 6-kanterne er, jo stivere bliver kurven.

mandag den 23. juni 2014

6 - kanter

- bliver jeg aldrig træt af.


fredag den 22. februar 2013

one block wonders

Leg med et  (undskyld Kaffe Fassett!) tudegrimt stykke stof!

Med Marti Michell´s 60 graders lineal skar jeg trekanter, efter at have stakket
6 stykker stof, så de lå nøjagtigt ovenpå hinanden i mønstret.
One block wonders,
eller
Stack´n wack 

Det var ret sjovt at se hvor forskellige 6 kanterne blev.

Min søster og jeg hyggede os i hvert fald med det en hel dag, hun fik syet
et penalhus

eller en boks
efter den fine opskrift som Maria fra All Momas Quilt
har lavet.

Det blev der brugt 1 6-kant til, så må vi se, hvad jeg får ud af de resterende 21 6-kanter.