torsdag den 29. maj 2014

Mandala


Har haft gang i hæklenålen, det er altså ret hyggeligt :-)

Hvad skal det bruges til?
Tja Mandala er vist noget med farver og afslapning og proces.
Så der behøver ikke være noget mål!!
Denne her skal sendes til England og være med i en udstilling med rigtig mange andre
Mandala´s, tjek


onsdag den 28. maj 2014

Marti Michell Sampler BLOK 5

BLOK 5


Rising Star, min udgave



Du skal bruge lineal nr. 1, 2, 4, 5 og 6.


Med lineal nr. 2, skal du skære store trekanter, hvor du først lægger linealen,
som billedet herover, og skærer langs den lange side.
Husk snip.


Flip linealen, og læg den som billedet herover, og skær igen langs den lange side,
husk snipper. 
Du får herved en trekant dobbelt så stor som 2, du kunne også skære 
to trekanter efter lineal 2, og så sy dem sammen.


Du skal i alt bruge:
1 rød kvadrat, efter skabelon 1
4 hvide kvadrater, efter skabelon 1
4 hvide store trekanter, efter "dobbelt" skabelon 2
8 mørke grønne trekanter, efter skabelon 2
4 lyse grønne trekanter, efter skabelon 4
4 lyse grønne kvadrater, efter skabelon 5
8 blomstrede trekanter, efter skabelon 6


Kædesy først de små blomstrede trekanter til de lyse grønne, i den ene side,stryg sømrum åbent.



Kædesy de små trekanter, i den anden side, og stryg åbent.
Du har nu 4 "flying geese" sæt.


Sy 2 "flying geese" på det røde kvadrat, overfor hinanden.
Læg "flying geese" øverst, så kan du se, hvor du skal ramme med sømmen.


Sy de lyse grønne kvadrater på hver sin side af de to andre "flying geese",
og sy til sidst de 2 lange sømme. Læg igen stykkerne med "flying geese" øverst, så du
kan se hvor du syer.


Stjernen du lige har syet, er nu midten i den store stjerne.


Hele processen gentages.
Først kædesyes den ene grønne stjernespids til den store hvide trekant,
 og derefter den anden side.




Sy de 2 "flying geese" sæt, til hver sin side af midten,
og sy de hvide kvadrater på hver sin side af de 2 andre "flying geese" sæt.
Sy de lange søm, og du har din Rising Star.
Sæt evt. nåle i, for at ramme stjernespidserne, nøjagtigt i sømmen.


Go´ fornøjelse ;-)


søndag den 25. maj 2014

Strik og Strimler


Meget simpel, "strik ud af hovedet"-opskrift. Garnet er 100% silke, og fantastisk lækker og fnug-let
at have på. Tak for garnet Pia - og det ville du bare smide ud !!!


Inspireret af min nye bog, "Sunday Morning Quilts"  af 
Amanda Jean Nyberg crazy mom quilts
og 
Cheryl Arkison naptimequilter

er jeg begyndt at sy en masse strimler sammen

Spændt på om det former sig som, det billede jeg har i hovedet :-)


Go´ søndag.


onsdag den 21. maj 2014

MM Sampler BLOK 4

Min udgave

sådan ser blokken ud i Vol. 1,
Bachelor´s Puzzle

Du skal bruge skabelon 1 og 2

Skær 4 kvadrater efter skabelon 1, 
8 røde trekanter,
8 hvide trekanter og
8 mørke trekanter,
alle trekanter efter skabelon 2.
For at se mere udførlig beskrivelse af skæreteknik, se under de foregående blokke.

Kædesy 4 røde trekanter ret mod ret med 4 hvide,
4 mørke trekanter ret mod ret med 4 hvide, og
4 mørke tekanter ret mod ret med 4 røde.

Pres sømrum åbent og læg dine 16 kvadrater, så de danner mønsteret.

Sy sammen i rækker, pres sømrum,
og sy rækkerne sammen.
Så har du blok 4


Go´ fornøjelse ;-)



onsdag den 14. maj 2014

MM Sampler, BLOK 3

Martha Washington´s Star

Min Udgave

Sådan ser blokken ud i bogen Vol. 1

Du skal bruge skabelonerne 1, 2 og 4 til denne blok.

Brug skabelon 1 til at måle bredden af strimlen, du skal skære, og skær 4 kvadrater efter 1.
Med skabelon 2 skærer du først den ene side (husk snipper) som foto herover, dernæst

vipper du linealen, så du får "vrangen" op, lægger den som på foto herover,
så den flugter nøjagtigt på alle de kanter den kan. Skær den anden side. Du kan også
få denne trekant ved at skære 2 trekanter størrelse som lineal 2, og så sy dem sammen.
Ved at vippe linealen undgår du en søm.

HUSK når du skærer, at du starter med skærekniven på siden af din skabelon-lineal,
som foto herover, presser kniven ned gennem alle lag stof,
skærer lidt tilbage, som foto herunder, løfter skærekniven tilbage til udgangspunkt
(som øverste foto) og skærer fremad.

På den måde passer du på hjørnerne på skabelon-linealerne.
- og hjørnerne er jo det absolut geniale ved disse linealer, så de er værd at passe på :-)

Den røde til stjernespidserne har jeg lagt dobbelt, og den blomstrede enkelt,
målt med skabelon 1, skåret min strimmel, og med skabelon 2 skåret 4 gange trekanter.
Det giver 4 af den blomstrede og 8 af den mørke røde.

De grønne har jeg foldet, og lagt ovenpå hinanden. Skåret kanten rent i højre side,
målt med skabelon 4, skåret en strimmel, og har skåret 2 gange efter nr. 4,
så jeg ialt har 4 lyse og 4 mørke grønne.

Til blokken skal du bruge ialt:
4 kvadrater str. 1, bundfarve
4 trekanter, str. dobbelt 2(hvor du vipper linealen) bundfarve
4 mørke grønne trekanter str. 4
4 lyse grønne trekanter str. 4
8 mørke røde trekanter str. 2
4 blomstrede trekanter str.2

Jeg bruger ofte min designwall til at sætte stofferne op på, før jeg syr, for at se om jeg er tilfreds.

Pilene viser at striberne på stjernespidserne vender vandret og lodret. 
Det stof jeg har brugt er farverne vævet og ikke trykt, så der er ikke forskel på
ret og vrang, og jeg kan nemt få striberne til at vende samme vej. 
Ønsker jeg det på stof, hvor striberne er trykt, skal jeg tage højde for det, når jeg skærer stofferne.

Sådan transporterer jeg gerne mine blokke fra designwall til symaskine.
På min lille skæreplade.

Kædesy de grønne trekanter sammen, og kædesy
den ene røde stjernespids-trekant på de store hvide trekanter.
Stryg sømrummet åbent 
(se evt. tidligere beskrivelse for strygning)
Kædesy de grønne trekanter til den blomstrede trekant. 
Jeg lægger altid det stykke som har søm øverst, hvis der er forskel. 
Så kan jeg se om jeg får vendt sømrummet rigtigt.

Kædesy den anden røde stjernespids-trekant på. Skal dine striber vende ens, skal
du være opmærksom på at de gør det.

Jeg lægger tit mine del-elementer på plads.
Altså efterhånden som jeg syr nogle dele sammen, så lægger jeg blokken op igen,
 så jeg hele tiden kan følge med, om jeg gør det rigtigt. 

Hvis du kigger godt efter, kan du se at jeg har lagt skabelon del 1 ovenpå de grønne og blomstrede
sammensyede trekanter øverst til højre. Når de 3 trekanter er syet sammen, kan jeg tjekke om
mit sømrum er syet nøjagtigt. 
Det sammensyede skal være nøjagtig samme størrelse som skabelonen.

Sy de hvide kvadrater på hver side af stjernespidserne.
Sy de grønne og blomstrede i midten sammen, og sy 
stjernespidserne på i hver side. 
Sy rækkerne sammen.
Brug nåle, der hvor spidserne skal mødes.

Go´ fornøjelse ;-)











søndag den 11. maj 2014

fredag den 9. maj 2014

UFO

Jeg har et nytårsfortsæt, der hedder oprydning!

Det gælder også Ufærdige Projekter (Un Finished Objects). Jeg tør ikke tælle, hvor mange jeg har liggende af dem, men det er mange, MANGE. I stedet tænker jeg, at jeg nummererer dem efterhånden, som jeg får dem færdige, måske kan det motivere.....  :-)

Alt hvad jeg er startet 2013 eller før, tæller som UFO. I dag kan jeg vise et billede startet på kursus hos Karin Østergaard på højskole i Bogense juni 2011.

Den har hængt på min "designwall" i mere end 2 år og bare ventet på 1 times quiltning og montering!


UFO ## 2
Idé og design er Karin Østergaards 


Billedet er monteret på en 4 cm bred blindramme, og skal op at hænge som det er her.