"Red oak with stem"
Udfordringen i denne blok er at delene kan spejlvendes, og at der er nogle skæve vinkler.
Skær delene efter skabelonerne.
Brug evt. tidligere rester,
og læg delene på vrangsiden af stoffet, med teksten opad på skabelonerne.
Så skulle det gerne passe.
Jeg lagde delene op efterhånden som jeg skar, så jeg kunne se det blev rigtigt.
Delen med stilken.
Her starter jeg med den lille trekant først, så stilken, og til sidst den lange.
På den måde får jeg sømrummet til at vende som jeg gerne vil have det.
Den lange del bliver så lidt besværlig, men sæt nåle i, i sylinien, (herover)
og fold stykket ud, for at tjekke at papiret dækkes (herunder).
Sy og pres.
Placér den orange.
Jeg lagde bundstofstykket først som foto herover, for at tjekke at det var den rigtige,
så ret mod ret, sy, pres, og fortsæt med de øvrige dele. i den rækkefølge mønsteret angiver.
Skær delene præcist til, og sy den sidste søm.
"Perspektiv"
Klip alle delene ud i papir, og læg dem op, så de ligger på deres rigtige plads.
OBS
Jeg har lavet en fejl i angivelsen af farve af stofnr. på mønsterarket.
Den strimmel med bogstav N,
her har jeg angivet farve 7 ved N1, det skal være farve 2
Ved N2 har jeg angivet farve 2, det skal være farve 7.
De to skal altså lige byttes om - beklager.
Jeg skar strimler lidt bredere end papirstrimlerne.
Den turkise strimmel er bredere på billederne,
den rødorange er ikke, jeg havde en rest der passede,
men det gav nu lidt ekstra udfordringer for at få det til at passe!
Det bliver dog nemmere at se på billederne hvad jeg har gjort.
Læg strimlerne ovenpå hinanden, med vrangen opad på begge strimler.
Læg papirstrimlen ovenpå med teksten opad, og sæt en nål i i første rubrik (A1)
for at holde dem på plads.
Fold papiret i den første sylinie, læg linealen på, og skær med 3/4 cm sømrum.
Fjern de stykker der ikke skal bruges,
herover ses den første turkise lap, og den rødorange strimmel,
fra retsiden.
De er skåret med samme vinkel når de skæres ovenpå hinanden.
Læg dem ret mod ret, og så der er en trekant snip i hver side,
der passer med sømrums bredde.
Sy og pres strimmelen ud.
Læg nu den turkise strimmel på skærepladen med vrangen opad. Læg det du har
syet ovenpå, således at når du folder papiret i den næste sylinie, så skærer du igen i begge
lag, altså både den turkise og den rødorange.
Tusch pennen peger på det sted, hvor den turkise er lagt under den rødorange,
således at der, når der skæres med 3/4 cm sømrum, så skæres igennem begge lag,
for at få den samme vinkel på begge stoffer.
Fjern de dele der ikke skal bruges, og sy den næste søm.
Gentag rækken ud.
Sy alle 5 strimler til 1 side, og sy dem først sammen 2 og to,
så til 4,
og til sidst sys den sidste strimmel på.
Hvis du er omhyggelig med at skære alle dele med nøjagtigt sømrum,
så skal delene flugte.
Hold på plads med clips, sømrummene falder ligesom i hak, da de vender hver sin vej.
Sy alle 4 sider på samme måde.
Herover ligger den øverste del med retten opad, og alle papirstykkerne
er med vrangen op, så
vend også det syede med vrangen opad,
og vend først det hele når alt er syet - så passer det.
Skær også midten efter skabelonen, den sættes ikke fast på papiret.
Læg midten ret mod ret med en side.
Sy i stregen, men kun i stregen, ikke ud i sømrummet,
hæft i hver ende.
Sy først de 2 sider overfor hinanden, og derefter de 2 øvrige.
Til sidst syes de skrå hjørner.
Alle søm sys uden at sy ud i sømrummet, og der hæftes i hver ende.
Så skulle din blok gerne se sådan ud,
Rigtig go´ fornøjelse ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar