fredag den 4. oktober 2019

Row by row - modern, række 2

Denne gang har jeg syet en række vindmøller.

En helt enkel blok, 4 stk. og så vendt forskelligt.


Jeg skærer gerne flere stykker ad gangen, hvis jeg kan.
Jeg har mange rester i forskellig størrelse, så jeg sorterer dem lidt,
så dem der har nogenlunde samme størrelse/form, lægges ovenpå hinanden.
Herunder ses hvordan jeg har lagt flere strimler ovenpå hinanden,
jeg starter med det største stykke nederst, og så lægger dem ovenpå hinanden,
således at de flugter nogenlunde til højre og i bunden. foroven og til
venstre er i de noget forskellige. Jeg presser for hvert stykke jeg lægger ovenpå,
lader det køle lidt af, og så "klistrer" stofferne ligesom lidt sammen.


Jeg presser kun på det stykke jeg skal bruge.
Herunder ses, at jeg først skærer det stykke jeg skal bruge + lidt ekstra,
og så skærer jeg rent i modsatte (venstre) side.


På foto herunder har jeg skåret rent foroven, så skåret i de mål jeg skal bruge.
Her skal du så ikke lade dig forvirre over, at stykkerne ser kvadratiske ud,
det er de også!
-og de mål du skal bruge giver ikke et kvadrat!

Jeg lavede en regnefejl, (glemte at medregne sømrum) da jeg skar mine,
og bestemte at bruge dem alligevel, så det er billeder af  det du ser.
Processen er den samme, bare med lidt andre mål, der giver et rektangel.


Så her kommer de mål du kan skære i:
til hver mølle bruges:
2 stk bundstof 9 x 10,5 cm
2 stk i  samme mønstrede 9 x 10,5 cm

På foto herunder ser du mine kvadrater, 
læg 2 stk. bundstof, og 2 stk. mønstret stof ovenpå hinanden, alle med retsiden opad.


Skær på tværs som foto, jeg har skåret vilkårligt hver gang.
Man kan også sætte mærke på stoffet foroven og forneden, f.eks.
3 cm fra venstre kant foroven og 3 cm fra højre kant forneden, og så skære
alle ens.


På disse 2 fotos er målene 9 x 10,5 cm :-)


Når du har skåret på tværs, så tager du de 2 mønstrede stoffer på venstre side,
og lægger dem ned under bundstof-stykkerne, 
det ses måske tydeligst på foto herunder.


Kædesy nu lapperne sammen.
Dvs. du lægger stykkerne ret mod ret, syr, tager de næste 2 lapper, ret mod ret og syr,
uden at brude tråden, men bare lægge de nye lige i forlængelse af det du har syet.


Så hænger dine lapper sammen som foto herunder.
Klip dem fra hinanden.


Har du valg stof med retning, som det stribede herunder,
og ønsker at de skal vende samme vej i den færdige vindmølle, så
skal du lægge dem ovenpå hinanden som foto herunder,
hvor de vender hver sin vej.


Den stribede gør sig måske bedre i lige netop vindmøllen, ved at den ikke har 
striberne i samme retning - hmmm, min får nok lov at passere som den er. (se senere)

Jeg skar til alle mine blokke på én gang og lagde dem alle i en stak ovenpå hinanden
ved symaskinen, og kædesyede alle, inden jeg klippede dem fra hinanden.
Jeg har 11 stk., men mine er lidt mindre (regnefejlen), du skal
bruge så mange, så du kan lave en række der er så bred som du vil have dit tæppe.

Mit tæppe skal være ca. 150 cm bredt, jeg får ikke alle rækker til at blive præcis
150 cm, så jeg syr stolper i i siderne til sidst, nogle rækker måske også med
stolper mellem blokkene.
Det finder jeg ud af senere, lige nu laver jeg så mange blokke så de sammensyet
til en række måler ca. 150 cm!


Nå, men når  lapperne er syet og klippet fra hinanden, skal de presses.
Jeg presser først, som foto herover, hvor de ligger fladt som de er syet,
derefter åbner jeg og presser til den ene side.
Her første gang har jeg presset ind under det mønstrede stof.
Reglen er ellers altid under det mørke - MEN jeg vil gerne have 
møllerne til ligesom at ligge lidt ovenpå, og det kommer de til hvis de får
sømrummet ind under :-)


Når alle stykker er syet, og presset, skal de skæres rene.
Skær rent 8,5 x 8,5 cm


Først skæres der på de 2 sider som foto herover.
Tjek på linealen, at 8,5 cm- stregen er inde på stoffet i de modsatte sider af hvor der skæres,
så der, når du vender din firkant, er nok stof til at du lægger linealen på nøjagtigt
8,5 x 8,5 cm. Skær rent på de 2 sidste sider.


Herunder ses kvadratet skåret rent, og med sømrum presset ind under det mønstrede.


Læg nu blokkene op til møller, stak dem du har lavet, (nok 9 - 10 stk)
og tag dem med til symaskinen.

 

De 2 blokke i øverste vandrette række lægges ret mod ret, 
ved at højre blok vippes over på venstre,
og så syes der i højre side. 
Jeg har brug 1/4 inch sømrum.


Kædesy.
Tag herefter de 2 nederste blokke, læg ret mod ret, ved at vippe den højre ovenpå
den venstre og sy langs højre side.


Fortsæt på samme måde med alle blokke.


Klip kun blokkene fra hinanden,  på sådan en måde, at vindmøllen hænger sammen
med en tråd i midten, som foto herover.


Flip den nederste del mod højre, pres, så sømrum kommer til venstre forneden,
og til højre foroven.
Gør det ens på alle blokke.


Så mangler kun den vandrette søm, og når delene lægges ret mod ret,
så vender sømrum hver sin vej, som foto herunder.
Delene kan ligesom "gribe" ind i hinanden, og sammensyningen bliver præcis.


Rigtig go´ fornøjelse ;-)

PS foto af hele min række følger....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar