Så håber jeg pakken er dumpet ned i de fleste abonnenters postkasse, her kommer i hvert fald "tillægsbillederne" - det kan være nemmere at studere fotos her på bloggen, i forhold til når de er printet ud på papir :-)
Denne måned sys midterfeltet til tæppet :-)
Romberne er skåret, så de ligger trådlige fra spids til spids. Jeg har
lagt den turkise og lilla ovenpå hinanden, foldet vrang mod vrang
(som stoffet er modtaget, se nederst til venstre i foto - 4 lag))
Jeg har lagt linealen over papskabelonerne og skåret med 3/4 cm sømrum,
så ser det ud som foto herover.
Den lyse lilla stjerne i midten er først syet sammen, så er de lyse lilla trekanter
mellem stjernespidserne syet på.
Herefter er de turkise romber syet til de store lilla figurer, (øverst på foto)
og så en lys lilla trekant (nederst på foto).
Disse delelementer er syet på midten, hele vejen rundt, og til sidst er der fyldt ud med
de lyse trekanter.
Der er 4 store trekanter i hjørnerne.
Jeg har erfaret, at lim ikke holder så godt på de store stykker, når der arbejdes med det, så
her anbefales det at ri.
Alt patchwork syet i hånden vokser, så der hvor der er syet (mange) søm
sammen, bliver det lidt større end der hvor der ingen søm er.
De store trekanter i hjørnerne kan derfor godt virke for små, men de SKAL passe.
Hvis man bøjer sit arbejde lidt, som ses på foto herunder, så den store trekant
(den del der virker lidt for lille/kort)
vender ind i buen (mod dig selv), og
det større stykke ligger yderst, så bliver det nemmere at f til at passe.
Pil også det pap ud hvor der er syet omkring - her er det de stormønstrede, så
bliver det også nemmere at få til at passe.
Sæt mange clips i for at holde det på plads.
Den store trekant skal flugte siderne på de turkise romber i begge sider,
på foto herover har jeg lige trukket trekanten lidt til side, så du kan se kanten,
den skal flugte, og på foto herunder ligger trekanten på plads.
Så skulle midten gerne se sådan ud.
Rigtig go´ fornøjelse, og
GOD JUL :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar