My Million Flowers er aflyst i denne uge, jeg tager til Tønderfestival i morgen :-)
Men i stedet kommer her et lille gratis mønster.
Jeg kunne ikke lade være med lige at skulle lege lidt med mine nye julestoffer, så her følger et lille mønster på en brødkurvs-serviet. Den måler ca. 24 cm fra kant til kant.
Jeg har brugt de fire julestoffer i serien Winter Frost, se kludemarie.dk
(Den lyse blå kommer som bagside og tittekant)
her ses topstykket
Her er skabelonerne og hele servietten tegnet op på 6-kantet karton,
den helt almindelige patchwork-karton/kardus.
Jeg har brugt 6 af hver figur som foto herover. 3/4 cm sømrum.
(se evt. vejledninger/tutorials i bjælken foroven
for generelle sy- og skærevejledninger)
Til midten har jeg brugt det stormønstrede stof, og en stor 6-kant.
Jeg har klippet en "søger"
og fundet det motiv jeg gerne ville have i midten.
Se evt. Gunilla´s dækkeserviet
for udførlig vejledning.
Ri eller lim stoffet på papstykkerne.
Sy først det mønstrede blå til den mørkeblå, som foto herover,
6 identiske.
Sy herefter disse stykker til midten, den første kommer til at ramme
midt på mørkeblå, vær omhyggelig med at det er lige på midten
(fold evt. pappet, så du har en fold at sy til)
Herefter syes de næste sider på,sådan at de nøjagtig passer med midtersekskanten
og den forrige påsyede kant.
På den sidste side bliver der så lige en påsyning til den første side der blev syet på.
..... og så skulle det gerne se sådan ud.
Før du piller pappet ud, så se montering under
(du skal et godt stykke ned i vejledningen)
Jeg regner stærkt med du får et helt færdigt billede i næste uge :-)
Rigtig go´ fornøjelse ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar