Sider

fredag den 8. november 2019

Row by row - modern - række 3

Det tog lidt tid, men her er 3. række i Row by row - modern.

Jeg har en bod til H.C.Andersen julemarked i Odense, de 2 første
weekender i december, så her produceres julehjerter etc. i lange baner.

Derfor får jeg ikke syet hele rækken til Row by row 
- det kommer senere.
Mine rækker skal være 150 cm i bredden, så der skal sys så mange blokke,
så det giver ca. 150 cm, når de er syet sammen :-)
Man kan selv vælge hvor bredt man ønsker sit tæppe.


Denne række er trekanter, hvor vinklen i hver spids er 60 grader.


Jeg fandt alle de trekanter frem, som blev til overs i første række med alle træerne.
Jeg glemte nok at skrive, at jeg gemmer alle rester, man ved aldrig om de kan bruges :-)
Har du ikke gemt dine, kan du skære nogle nye, de skal ikke være ens.


Så dykkede jeg ned i min turkise restekasse, og ledte efter strimler/stykker, 
der var store nok til at sy rundt om trekanterne.


Herover  har jeg lagt lidt strimler, som i første omgang ser store nok ud, men.....


....tjek lige, med en lineal om de nu også er det!
Læg linealen så den flugter kanten på trekanten.
Ved den nederste lineal ses at der er stof nok,
ved den øverste lineal ses, at det turkise stof ikke er bredt nok.


Herover har jeg fundet en masse turkise strimler/stykker, der er brede nok, 
og har taget dem med til symaskinen.
Jeg syr alle i samme arbejdsgang.


Så tager jeg alle lapper med til strygebrættet, og presser væk fra trekanten i midten.


Alle lapper med til skærebordet....


...og så skæres der rent. 
Hvis stykkerne er for "tykke", skærer jeg så jeg synes der er en fin bredde på strimlen.
Det må gerne være lidt skævt.
Herover bestemte stykkets bredde, hvor der skulle skæres,
nemlig der hvor de skrå linier i siden ender, og det turkise stykke ikke var bredere.


Så er første strimmel på hver trekant skåret rent.
Næste strimmel sys på, på samme måde.


Når nr. 2 strimmel er syet på, og der er skåret rent, sys 3. strimmel på.
Trekanterne har nu en strimmel på alle 3 sider. De er i forskellig størrelse,
og der skal flere strimler på. ¤. strimmel sys på, på den side hvor 1. strimmel er.
Ligesom i log cabin, så sys der på rundt om midten, altid samme vej rundt.
Men hvor mange strimler og hvor store er trekanterne?????


Ja her opstod så et behov.
Jeg har en 60 graders lineal fra Marti Michell. 
Den brugte jeg til at skære efter.
En hvilken som helst 60 graders lineal kan bruges.
Har du ikke en sådan lineal, kan du tegne en skabelon på alm. patchworkkarton,
i den størrelse du ønsker. Herover ses den størrelse som matcher min lineal.


Jeg syede strimler på mine trekanter til de var store nok til at passe med min lineal.
Herover ses en blok skåret rent i linealens størrelse.
Bruger du karton, så læg din alm. lineal over kartonen og skær.


Mellem hver trekant skal sys en strimmel i baggrundsstoffet.
Jeg har skåret mine strimler 5 x 28 cm.
Det skal selvfølgelig passe med hvor store dine trekanter er.


Jeg har ikke syet mine sammen endnu, men vær opmærksom på, at strimlerne
er lange nok til at kunne skæres til, så de flugter trekanterne. 
Skær til for hver strimmel, så du får trekanterne til at ligge på en lige linie .


Hvis du har Marti Michell´s 60 gr. lineal, så er der de små vinkler i hjørnerne,
hvor du skærer snipper af.
 På strimlerne 28 x 5 cm, skærer du både den store trekant og den lille snip af.


Her er den blå strimmel lagt overfor den trekant, hvor den skal syes på.
Gør dette, så er du sikker på at du får skåret i den rigtige side.


Herover er den blå strimmel lagt ret mod ret med trekanten, og den flugter
øverst i højre hjørne så man ikke er i tvivl om, at det passer.
Har du ikke Marti Michell´s lineal, så har du den lille trekantsnip som et æseløre,
der sidder udenfor.
Den skal sidde udenfor med et sømrums bredde.


I den anden ende, skal strimlen skæres rent, så den flugter bunden af trekanten.


Skær igen den lille snip væk.


Når den næste trekant skal sys til, passer de igen perfekt
(eller så snippen ligger et sømrums bredde udenfor)


Herover ses øverst hvor fint den næste trekant passer.


Hvis du ikke har Marti Michell´s lineal, så brug 60 graders stregen på din alm. 
lineal, når du skal skære strimlen til foroven ved spidsen.
Min saks peger på stregen på linealen, og foroven skal der skæres til.
(Det har jeg gjort på dette billede)

Rigtig go´ fornøjelse ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar