Sider

onsdag den 27. november 2019

Æggevarmer hue

KludeMarie har en lille bod til 
 i Odense,
de næste to weekender.

Jeg har mest patchwork og maskinbroderede julehjerter, men også lige lidt
strikkede æggevarmere som herunder :-)


Sjov og sød lille hue til at holde de blødkogte æg varme.


Her er hvordan jeg gør.

Slå 12 m op på hver p. - 4 pinde, ialt 48 masker.
Strik 18 p. rib, 2 ret, 2 vrang
Strik 2 p. glat i samme farve.
Skift farve, strik 2 omg. glat, 2 omg. bundfarve, etc.
til du har 5 striber i kontrastfarven, strik 1 omg. med bundfarve og tag herefter ind.
(ialt 21 omg. glatstrik)

Strik på hver af de 4 pinde, 
1. omgang : 4 ret, 2 sammen, 4 ret, 2 sammen
2. omgang: 3 ret, 2 sammen, 3 ret, 2 sammen
3. omgang : 2 ret, 2 sammen, 2 ret, 2 sammen
4.omg. : 2 sammen, 2 sammen, 2 sammen (så er der 3m tilbage på hver p.)
Klip garnet og træk enden gennem alle de resterende masker.

Lav en pompon ved at sno garnet om en gaffel.
Damp pomponen et øjeblik over kogende vand, så bliver den fin :-)
Sy den fast i toppen og hæft alle ender.


Ideelt til garnrester.
Jeg har kun brugt uldgarner.

Rigtig go´ fornøjelse :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar