Som butiksejer (og tidligere butiksejer :-) ) løber jeg ikke sådan lige
tør for stof.
Dvs. jeg har et pænt stort lager.
Men det har aldrig været farvesorteret, bare stablet op i et skab.
Ikke særlig inspirerende eller overskueligt.
Det skal være slut nu!!!
Jeg har lavet en hurtig udgave af en kurv, som kan laves af 2 FQ og som foer
bruger jeg termolam eller rester fra tæpper.
Foeret zigzag´er jeg sammen med et lille overlæg, så er det nemmest
at få mærkelige størrelser til at blive FQ størrelse.
I stedet for at bruge 2 FQ til yder og inderside i kurven, kunne jeg
også sy rester sammen til samme størrelse.
Jeg vælger farver, som skal angive den/de farver kurven skal indeholde.
Fold FQ (en FQ er en Fat Quarter ca. 45 x 55 cm) så den bliver så lang som muligt,
og sy en søm i hver side med 1 cm sømrum.
Foerstoffet/indersiden af kurven bare som den er.
Til forsiden af kurven, laver jeg en sandwich med mellemfoer
(det røde med bær, som ikke bliver at se, det kunne også have været et gammel
lagen eller andet )
pladevat og forside FQ.
Quilt lagene sammen.
Hvis jeg bruger termolam, som er mere fast i det, bruger jeg ikke mellemfoer.
Når lagene er quiltet sammen, foldes det også, så det bliver så langt som muligt,
og syes i begge sider med et sømrum på 1/4 inch.
Fold nu forsidestykket, så de 2 sammensyninger ligger lige overfor hinanden,
og så det ligger pænt fladt på bordet, som foto herover.
Sæt nåle i op mod åbningen i midten, for at holde på plads.
Læg linealen på, så 9 cm flugter sammensyningen,
og så venstre øverste hjørne af linealen flugter med kanten af stoffet,
samtidig med at højre side af stoffet flugter med 18 cm.
(9 cm på hver side af sammensyningen)
Tegn en streg og sy en søm i stregen, hæft i hver ende.
Gør nøjagtigt ligesådan med foerstoffet (indvendig stof)
Skær trekanten væk, alle steder, så der kun er ca. 3/4 cm sømrum.
Af foerstoffet skærer jeg syningen af, og smider resten i restekurven,
de quiltede trekant-snipper ryger i skraldespanden
(det er der ikke meget der gør her :-) )
Sy et par hæftninger i den ene side i foerstoffet, og pil op imellem.
(hvis jeg havde tænkt over det fra start, havde jeg syet hæftningerne, da jeg
syede sømmen i første omgang)
Det er til at vende kurven igennem senere.
Vrangen ud på forsiden/det quiltede stykke, og retten ud på foerstykket.
Put foerstykket ned i forsiden, så de vender ret mod ret.
Sæt nåle i kanten hele vejen rundt, og sy sammen.
Vend ud gennem hullet i siden, og sy en stikning i øverste kant.
Sy vendehullet sammen på maskine eller i hånden som du lyster.
- og vupti er kurven klar til at fylde i.
Brun kurv til brune og gyldne farver
og pink kurv til pink/lilla stoffer.
Jeg folder mine stoffer omkring min lange lineal, så de bliver lige store,
inspireret af
og jeg sorterer mine stoffer stærkt inspireret af bogen
Der er lang vej endnu inden jeg når igennem mit lager, men nu er jeg da godt igang.
Udover oprydning syes her også lukkekanter og gøres klar til kurser :-)
Rigtig go´ weekend :-)
hvor er det sejt ;)
SvarSlet