Sider

søndag den 13. oktober 2019

Sy-weekend

En dejlig weekend i skønt selskab er slut.
8 produktive kvinder på Enebjerggaard Bed & Breakfast det er en god cocktail 👍😍


Topstykke til 2 puder


Et tæppe frihåndsquiltet og 1 topstykke syet


Sy-/beautybox, små punge, julehjerter, lille multipung, 8 dækkeservietter,
en række vindmøller, taske med fletmønster, sildebensmønster til bordløber, rød taske af to halvcirkler, 2 juletræer på pind....


Topstykke syet


skønt tæppe, sjov og inspirerende blok i blok (samme blok som puderne)


lidt nærblleder


...faktisk ikke verdens bedste billeder,
men en skøn weekend...


...trods regn, regn og regn!





søndag den 6. oktober 2019

Sampler - på tværs, pakke 1

Så er første pakke af min nye BOM vist nået ud til alle :-)

Her kommer billeder som supplerer mønsteret, alle mål, og selve 
mønsterark bliver kun sendt til abbonnenter :-)

Men alle er velkomne til at kigge med og evt. blive inspireret.

Blok 1


Klip delene ud på mønsterarket, og lim sammen til én blok 


Læg det turkise kvadrat i midten, brug evt. vinduet som lysbord, og tjek.
HUSK stoffet er på modsatte side af papiret end der, hvor der er tegnet streget,
dvs. stoffet på den blanke side.


Jeg skærer strimler, som jeg skærer de forskellige længder af, efterhånden.


Placer den første orange lap over den turkise, ret mod ret, 


- og sy i stregen mellem nr. 1 og nr. 2.


Pres lappen ud på plads, og tjek at der er sømrum nok, inden du placerer næste lap.


Sy i den næste streg, pres lappen ud på plads og tjek, at den dækker, og at der er sø,rum nok.


Fortsæt på samme måde, omgangen rundt


Husk at tjekke farverne på mønsterarket.


Herover er vinduet igen brugt som lysbord, for at tjekke, at der er sømrum nok.


Bliver nogle af stykkerne lidt skæve, kan der klippes til,


så det er mere lige. 
Der kan også foldes i papiret og skæres, se næste blok.


Så er der syet 2 omgange.
HUSK at du skal begynde hver omgang samme sted, foroven her.


Herover startes runde 3, der startes samme sted som de 2 tidligere omgange, 
billedet er vendt, så det er i højre side. 
Numrene på mønsterarket angiver, hvor der skal startes, men du kan
også tjekke ved at se, hvor den mindste lap er = der hvor omgangen starter.


Herover er 3. omgang syet.


4. omgang syet


6. omgang syet, og ups her er billedet vendt, så omgangens start ligger til venstre.

BLOK 2


Her skar jeg også strimler, som jeg så skar i de rigtige længder.


Placer igen det turkise kvadrat i midten, lidt på skrå, så det midterste felt er dækket.

Læg den første strimmel på, ret mod ret og sy.


Der er syet i stregen mellem A1 og A2.
 Den næste streg, hvor pennen ligger, her folder jeg papiret lige i stregen.
Fold først den ene vej, så du kan se stregen, og herefter den anden vej. 
Læg linealen så der er 3/4  cm sømrum fra papiret, skær rent.


Herover skæres rent.

Pres, fold lappen ud på plads,


tjek op mod vinduet, at lappen dækker det felt det skal, og at der er sømrum nok.


Læg de næste strimler på, sy, fold, skær rent.


Gentag til du har en omgang.


2. strimmel lagt på til 2. omgang.


2. omgang syet.


2. strimmel lagt på til 3. omgang


Herover sidste strimmel lagt på til 3. omgang.


Af det turkise (farve 6) skar jeg først en bred strimmel, hvoraf jeg skar længden på de strimler 
jeg skulle bruge, og så delte i rette størrelse.
På den måde fik jeg en større rest, 
det stykke der ses øverst i billedet herover.
Det anes at jeg har taget en lille firkant til midten i blok 1.


De turkise stykker syes på, på samme måde som de øvrige omgange


Jeg har syet lidt ud over stregen, for at holde sømrummet på plads.


Her ses den blokken fra stofsiden,


og her fra vrangsiden.


Læg linealen, så den flugter papiret, og skær rent.


Så er blok 2 færdig.


Gem alle dine fraklip, som ikke er store nok til at bruge til de kommende blokke.

Jeg har en idé eller 2, som kommer som bonus på et tidspunkt, til hvad 
disse rester kan bruges til :-)

Rigtig go´  fornøjelse ;-)

PS. Skriv meget gerne spørgsmål i kommentarfeltet her, hvis noget er uklart
-det kan også komme andre tilgode :-)


fredag den 4. oktober 2019

Row by row - modern, række 2

Denne gang har jeg syet en række vindmøller.

En helt enkel blok, 4 stk. og så vendt forskelligt.


Jeg skærer gerne flere stykker ad gangen, hvis jeg kan.
Jeg har mange rester i forskellig størrelse, så jeg sorterer dem lidt,
så dem der har nogenlunde samme størrelse/form, lægges ovenpå hinanden.
Herunder ses hvordan jeg har lagt flere strimler ovenpå hinanden,
jeg starter med det største stykke nederst, og så lægger dem ovenpå hinanden,
således at de flugter nogenlunde til højre og i bunden. foroven og til
venstre er i de noget forskellige. Jeg presser for hvert stykke jeg lægger ovenpå,
lader det køle lidt af, og så "klistrer" stofferne ligesom lidt sammen.


Jeg presser kun på det stykke jeg skal bruge.
Herunder ses, at jeg først skærer det stykke jeg skal bruge + lidt ekstra,
og så skærer jeg rent i modsatte (venstre) side.


På foto herunder har jeg skåret rent foroven, så skåret i de mål jeg skal bruge.
Her skal du så ikke lade dig forvirre over, at stykkerne ser kvadratiske ud,
det er de også!
-og de mål du skal bruge giver ikke et kvadrat!

Jeg lavede en regnefejl, (glemte at medregne sømrum) da jeg skar mine,
og bestemte at bruge dem alligevel, så det er billeder af  det du ser.
Processen er den samme, bare med lidt andre mål, der giver et rektangel.


Så her kommer de mål du kan skære i:
til hver mølle bruges:
2 stk bundstof 9 x 10,5 cm
2 stk i  samme mønstrede 9 x 10,5 cm

På foto herunder ser du mine kvadrater, 
læg 2 stk. bundstof, og 2 stk. mønstret stof ovenpå hinanden, alle med retsiden opad.


Skær på tværs som foto, jeg har skåret vilkårligt hver gang.
Man kan også sætte mærke på stoffet foroven og forneden, f.eks.
3 cm fra venstre kant foroven og 3 cm fra højre kant forneden, og så skære
alle ens.


På disse 2 fotos er målene 9 x 10,5 cm :-)


Når du har skåret på tværs, så tager du de 2 mønstrede stoffer på venstre side,
og lægger dem ned under bundstof-stykkerne, 
det ses måske tydeligst på foto herunder.


Kædesy nu lapperne sammen.
Dvs. du lægger stykkerne ret mod ret, syr, tager de næste 2 lapper, ret mod ret og syr,
uden at brude tråden, men bare lægge de nye lige i forlængelse af det du har syet.


Så hænger dine lapper sammen som foto herunder.
Klip dem fra hinanden.


Har du valg stof med retning, som det stribede herunder,
og ønsker at de skal vende samme vej i den færdige vindmølle, så
skal du lægge dem ovenpå hinanden som foto herunder,
hvor de vender hver sin vej.


Den stribede gør sig måske bedre i lige netop vindmøllen, ved at den ikke har 
striberne i samme retning - hmmm, min får nok lov at passere som den er. (se senere)

Jeg skar til alle mine blokke på én gang og lagde dem alle i en stak ovenpå hinanden
ved symaskinen, og kædesyede alle, inden jeg klippede dem fra hinanden.
Jeg har 11 stk., men mine er lidt mindre (regnefejlen), du skal
bruge så mange, så du kan lave en række der er så bred som du vil have dit tæppe.

Mit tæppe skal være ca. 150 cm bredt, jeg får ikke alle rækker til at blive præcis
150 cm, så jeg syr stolper i i siderne til sidst, nogle rækker måske også med
stolper mellem blokkene.
Det finder jeg ud af senere, lige nu laver jeg så mange blokke så de sammensyet
til en række måler ca. 150 cm!


Nå, men når  lapperne er syet og klippet fra hinanden, skal de presses.
Jeg presser først, som foto herover, hvor de ligger fladt som de er syet,
derefter åbner jeg og presser til den ene side.
Her første gang har jeg presset ind under det mønstrede stof.
Reglen er ellers altid under det mørke - MEN jeg vil gerne have 
møllerne til ligesom at ligge lidt ovenpå, og det kommer de til hvis de får
sømrummet ind under :-)


Når alle stykker er syet, og presset, skal de skæres rene.
Skær rent 8,5 x 8,5 cm


Først skæres der på de 2 sider som foto herover.
Tjek på linealen, at 8,5 cm- stregen er inde på stoffet i de modsatte sider af hvor der skæres,
så der, når du vender din firkant, er nok stof til at du lægger linealen på nøjagtigt
8,5 x 8,5 cm. Skær rent på de 2 sidste sider.


Herunder ses kvadratet skåret rent, og med sømrum presset ind under det mønstrede.


Læg nu blokkene op til møller, stak dem du har lavet, (nok 9 - 10 stk)
og tag dem med til symaskinen.

 

De 2 blokke i øverste vandrette række lægges ret mod ret, 
ved at højre blok vippes over på venstre,
og så syes der i højre side. 
Jeg har brug 1/4 inch sømrum.


Kædesy.
Tag herefter de 2 nederste blokke, læg ret mod ret, ved at vippe den højre ovenpå
den venstre og sy langs højre side.


Fortsæt på samme måde med alle blokke.


Klip kun blokkene fra hinanden,  på sådan en måde, at vindmøllen hænger sammen
med en tråd i midten, som foto herover.


Flip den nederste del mod højre, pres, så sømrum kommer til venstre forneden,
og til højre foroven.
Gør det ens på alle blokke.


Så mangler kun den vandrette søm, og når delene lægges ret mod ret,
så vender sømrum hver sin vej, som foto herunder.
Delene kan ligesom "gribe" ind i hinanden, og sammensyningen bliver præcis.


Rigtig go´ fornøjelse ;-)

PS foto af hele min række følger....