Sider

tirsdag den 26. maj 2015

Mini Quilts

Syntes Clamshell´s, set hos Sue Daley så spændende ud og måtte afprøves.

For en gangs skyld kunne jeg besinde mig, og ikke planlægge en stor quilt!!


Men en mini quilt ca. 20 x 30 cm blev det til.
Clamshell(som figuren hedder, eller på dansk muslingeskal) er 2 inch.
Håndsyning over pap, og applikation.
Maskinquiltet.
(Jeg underviser i den, hvis nogen er interesseret)

Den blev da ret sød, så igår kastede jeg mig over en ny mini quilt.


Ticker tape, idé set hos CrazyMomQuilts 

Maskinsyet, ca. 25 x 35 cm
2 stk. hvidt, med volumenvlies imellem.
Små lapper lægges på, rå kant, jeg har syet 2 gange rundt med alm. ligeud søm og
overtransportør. Fra midten og ud.

6 - 7 timer, og så fik jeg også taget billeder til enkel lukkekant-vejledning :-)




Denne lille kaleido - ting 25 x 35 cm ca.
Blev støvet frem fra gemmerne, lavet på kursus hos Anette Søgaard, engang tilbage i
slut 80´erne
Håndsyning over pap og håndquiltet.
Den rene galimatias, 
der er 35 blokke á 12 lapper = 420 små lapper!!!
- og så synes jeg ikke engang den er køn!

Nå, men nu har jeg da til starten på en lille udstilling, 


..så må vi se, hvad der kommer mere - der er 100 idéer i hovedet :-)

- og 100 små quilts på en væg (min trappeopgang) ville se ret godt ud.



Enkel lukkekant

Her kan du se, hvordan jeg laver en enkel lukkekant.
Nederst kommer fotos, hvis projektet ikke er firkantet.

Hvornår og hvorfor skal man lave en enkel lukkekant, og hvornår/hvorfor en dobbelt??
Tja...  lidt en smags sag vil jeg sige. 
Nogle synes det er meget nemmere med en dobbelt (jeg laver en beskrivelse af denne senere), men jeg synes det kan være nemmere at justere små unøjagtigheder med en enkel.

En dobbelt tager mere stof, måske er den mere robust
 (hmmm... jeg har ikke slidt hul på en lukkekant endnu),
men en dobbelt er tungere, og kan give lidt mere hold på tæppet.

Her kommer beskivelsen af, hvordan jeg gør:


Til en lukke kant på 1 cm,
skær strimler 4 cm brede, og sy dem sammen til  1 lang strimmel,
der er lang nok til at nå hele vejen rundt om dit arbejde + ca. 10cm.
Jeg skærer strimlerne lige med trådretning, og syr lige sammen, se
ud for min finger nederst i billedet. Pres sømrum til hver sin side.

Skal der lukkekant på buede former, er det en anden sag, så skal der skæres på skrå!



Start med at sy strimlen fast midt på en side, og lad en ende på ca. 5 cm hænge 
(det under mine fingre)
Jeg hæfter i starten, syr med overtransportør, og syr med 9 mm sømrum.
Syr på forsiden af tæppet, ret mod ret.



Sy hen til hjørnet, men stop 9mm(sømrums bredde) før kanten,
(hellere et sting for lidt, end et for meget)
hvor min finger peger, hæft, og tag arbejdet ud af maskinen.



Fold strimlen op, så den flugter med højre kant, og så
strimlen danner en vinkel på 45 grader.(fra min tommel og ud til hjørnet)
Hvis du ikke kan det, har du syet for langt ud mod kanten, og du må pille et sting eller 2 op!



Fold strimlen ned over dit arbejde, så kanten igen flugter i højre side.
Den fold, der er øverst, over mine fingre, på stimlen, skal gå en lille mm ud over
kanten af tæppet,
hold det godt på plads og sæt det i symaskinen...



Start med at sy helt ude fra kanten, (hvor min finger peger), du behøver ikke hæfte.

Sy til næste hjørne og gentag processen.
Gentag for alle 4 hjørner.

Stop på den sidste side, så du har ca. 10 cm hen til stedet, hvor du startede.



Når der er syet om alle 4 hjørner, skal strimlen samles.
Læg enderne op mod hinanden, så de ligger helt fladt på tæppet, og
sæt en nål i lige hvor de mødes. 
Du kan også først presse med fingrene til den ene side, og derefter til den anden,
så får du en lille fold, lig der hvor enderne mødes.
Her skal du sy en søm.



Tag fat i dine ender og kræng dem væk fra tæppet, så du kan komme til at sy en lige søm.



Tjek at strimlen ikke er blevet for kort eller lang.
Klip sømrummet, så der er ca. 3/4 - 1 cm, og fold til hver side, fingerpres.
Sy det sidste stykke.



Jeg bruger mine fingre/negle til at presse strimlen helt ud fra forsiden, 
jeg gør det efterhånden som jeg syr lukkekanten fast.



Fold sømrum ind fra vrangen, til ca. 1 mm fra kanten af tæppet..



...og fold omkring kanten, så den søm du har syet lukkekanten fast med, 
lige bliver dækket.


Hold evt. fast med et par clips.
Jeg bruger 3 -4 clips, og folder et lille stykke af kanten ad gangen, efterhånden som jeg syr.
Jeg synes det er nemmere, når der ikke er clips hele vejen rundt,
og så behøver jeg ikke så mange af de dyre, men meget gode clips :-)
(fra Clover)
Herover kan du måske ane, min nål, jeg begynder med en knude på tråden, og gemmer den 
i sømrummet,..


....herover kan du se, at knuden ligger inde hvor den bliver gemt, og tråden kommer ud,
lige der hvor jeg begynder sammensyningen, helt ude ved den søm jeg har syet lukkekant fast med.


Jeg tager et sting, der starter lige overfor, hvor tråden kommer ud fra forrige sting,



..går ned i tæppet, og tager et sting (tråden går igen lige, dvs. jeg stikker ned, lige hvor
tråden kommer ud)
Stinget skal ligge mellem lagene, så det ikke ses på forsiden, og det ligger lige
indenfor (på siden ind mod tæppet) den søm, der er syet, for at sy lukkekanten på.



Jeg folder sømrummet ind på den næste side, og syr helt hen til hjørnet, 
ud for min finger kan du se, at der igen kan dannes en vinkel på 45 grader,
og når kanten foldes ind, skal spidsen gerne ramme lige i hjørnet.
Her er det vigtigt at sømrummet foldes langt nok ind i selve hjørnet.



Jeg tager et ekstra sting lige i hjørnet, og så skulle det gerne se sådan ud :-)
... og fuldstændig ligesådan på forsiden.


Hvis dit projekt har en anden form en firkantet, f.eks 6 eller 8 kantet,
så følger du fremgangsmåden som ovenfor, men i hjørnerne
kan du ikke folde 45 grader og 90 grader,

I stedet folder du, så din strimmel følger den næste side du skal til at sy

... og tilbage ret mod ret med kanten du skal til at sy
Foto herunder har jeg syet, husk at sy helt fra kanten af den
side du kommer fra.


herunder et billede, hvor det ses, hvordan stoffet ligger i hjørnet,
inden der syes på den nye side.



herunder et billede med et syet og et ikke syet hjørne

Start og slut som ved firkantet projekt.


Rigtig go´ fornøjelse  ;-)



fredag den 22. maj 2015

Kajak og Clamshell

Kristi Himmelfarts-ferien blev brugt i campingvogn på Svendborgsund Camping. 
- og kajak kursus lørdag/søndag!


Udsigten fra vores vogn...


her i horisonten, broen til Thurø


Der var mange ande-par..


Fredag cykeltur til Svendborg, billedet er taget fra
Svendborgsund-broen


Smuk solnedgang over Svendborg


...lige til at nyde


Lørdag var det alvor!


Katrine og jeg er kommet i vores kajak...


.... vi SKULLE vælte, for at være sikre på, at vi kunne finde ud af,
at komme ud af kajakken :-)


Billedet herover er fra lørdag, gråvejr og øvetag lige ved campingpladsen,
stille vejr.

Herunder søndag, solrig, men blæst. 
Smuk heldagstur forbi Troense og mod Valdemar slot. 
Flot tur, men der skulle roes til i modvind!

Sjovt og anbefalelsesværdigt, hvis man er til det :-)



Smuk bonderose fra haven.


Fik ikke syet et eneste sting i ferien, men det lykkedes mig at få 
en lille miniquilt (20 x 30 cm ca.)
med clamshell´s
færdig til kursus i går aftes :-)


Håndsyning over pap og applikation.
2 inch pap-skabeloner er brugt.

Jeg har lært mig teknikken, ved at se  Sue Daley´s video

Helene fra HeleneJuulDesign havde sidste år arrangeret et kursus med
Sue Daley, som jeg desværre ikke kunne deltage i, men jeg har fulgt hendes blog siden.

Udstansede papstykker fås i forskellige str. hos HeleneJuulDesign

mandag den 11. maj 2015

Rendbjerg

....i sommerhus med fantastiske piger...


Solsin og denne udsigt mødte os :-)

Gin og tonic og chips med ostedip ku´ vi lige klare her på terrassen, 
og efter en skøn tapas med adskillige lækkerier og lidt rødvin og irsk kaffe,
så var der ladet op til et kursus hos Quiltegavlen 

Teknikkken var "Convergense", 
og Helenes (fra quiltegavlen) udgave ses herunder.


Strimmelteknik.

Vi var flittige hele formiddagen, og nogle af os blev
(med lidt hjemmearbejde i sommerhuset) færdige med toppen.


Ellen´s


Sigrid´s


min


Helle´s

Susanne blev også færdig, men et billede nåede ikke med på mit kamera :-(

Vi syede også lidt søndag, og jeg blev færdig med min anden halvdel
(der bliver 2, med denne teknik)


Den lyse del, har jeg delt i flere strimler end den mørke.
Den transperante illusion bliver tydeligere, med flere strimler.

Tusind tak for en skøn weekend,
nu er jeg fyldt med en masse energi og 1000 nye idéer :-)

torsdag den 7. maj 2015

Rester....

...fra dette "jelly roll race", uden jelly roll, fik jeg en masse små trekant rester.



små bitte trekanter, som jeg nu har syet
sammen til delte kvadrater
- og skåret rent


Man må aldrig bruge æg-kanter i sit arbejde!!
Kvadraterne måler 5x5 cm, og jeg laver et forsøg, 
og ser hvad der sker, når noget af æg-kanten bliver i sømrum!

Restekurven var blevet overfyldt, og en tennisalbue sætter lidt en kæp
i hjulet for håndsyning, så jeg måtte til symaskinen.
Nu må jeg så se hvordan det udvikler sig, har ikke nogen præcis plan :-)