Marti Michell Sampler med 1 ny blok hver uge :-)
Vil du se de foregående blokke, så kig under fanen øverst
Sampler Marti Michel Set A
Her min udgave af denne uges blok.
"Noon Star"
Vol. 1 side 25
Du skal bruge skabelon 1, 2 og 4
Skær 4 blomstrede, efter skabelon 2 - dobbelt, se
her for mere udførlig vejledning
Skær 4 blomstrede, skabelon 2
Skær 8 mørke røde, skabelon 4
Skær 8 hvide, skabelon 4
Skær 4 hvide, skabelon 1
Se under de første blokke, hvis du mangler mere udførlig skærevejedning :-)
Skær et kvadrat, der er 4 3/4 inch eller 12,1 cm til midte.
Sy først de blomstrede nr. 2 på hver sin side af midten, pres og sy de 2 andre på
Kædesy de mørke trekanter nr. 4 til de hvide trekanter nr. 4
De skal syes sammen på den korte side, og så halvdelen vender den ene vej,
og den anden halvdel den anden vej.
Hvis du lægger dem ens i symaskinen, skal halvdelen have den hvide side øverst,
og den anden halvdel den mørke side øverst.
Så får du 4 + 4 trekanter som herunder.
Sy disse trekanter på hver sin side af de store dobbelte-2, blomstrede trekanter.
Husk at presse, når den første side er syet, inden du syer den anden.
Sy et hvidt kvadrat på hver side i øverste og nederste række,
og sy de 2 dele med den store blomstrede trekant, på hver sin side af midten.
Husk, når du syer sammen, at lægge den side opad,
hvor du skal ramme et bestemt sted i sømmen.
Nu skulle det gerne se ud som herunder.
Sy de 3 rækker sammen, og du har ugens blok
Rigtig go´ fornøjelse ;-)
Jeg ku´ ikke dy mig for at tage et billede af blokkene indtil nu,
vi har kun syet 9 blokke (af 20 ialt), men jeg har 10, fordi jeg lavede 2 af den første blok.
Jeg syede den første med rød tråd, og det er ikke tilfredsstillende,
resten er syet med en lys grå.
De 2 "ens" blokke, blok 1.
Blokkene er lavet af 4 "Jacobs ladder"-blokke, som jeg har vendt forskelligt, og
det giver 2 meget forskellig blokke, selvom udgangspunktet er det samme.
Det kan jeg blive ved at blive fascineret over -
hvor meget udtrykket ændres
ved små ændringer i stof eller sammensætningen af blokke :-)
Her er de "ens" blokke ved siden af hinanden,
meget forskellige.