onsdag den 12. oktober 2016

My Million Flowers - oktober

Så opfører min pc sig ordentligt igen, og jeg kan lægge billeder på :-)


Så langt så godt med denne del, nu er det hele syet sammen.

Jeg holder pause med dette onsdagsprojekt til vi når
november måned.

Der er nu opdateret, så alle uger ligger efter hinanden på siden "My Million Flowers"
se/klik bjælken øverst på siden

I have sewn all these units together.

I am on a brake with this projet until november....

Updated - all weeks are on the page "My Million Flowers"
click the bar at the top.

tirsdag den 11. oktober 2016

Bargello Halloween

Gratis mønster og vejledning til at lave denne bargello i skønne orange farver :-)

Sykit med stof til forside, bagside, lukkekant, og volumenvlies,
fås på


Dinner for 2
 (dobbelt dækkeserviet)
51cm x 122 cm
Passer til mit bord, der er 90 cm i bredden.

Du kan forlænge, ved at lave flere strimler i enderne, 
jeg kan så ikke garantere, at der er stof nok til bagsiden.
Du kan selv supplere til bagsiden med lidt ekstra orange strimler f.eks.


Jeg har skåret strimler 6,5 cm, i hele stoffets bredde, 110cm. 
4 strimler af hver af  de 5 orange stoffer
Arranger stofferne som foto herover, fra lys til mørk,
gentag, så du har 10 strimler
(2 gange)


Her er 10 strimler i fuld bredde 110cm
Sy dem først sammen 2 og 2, som foto herover, 
så 4 og 4 som foto herunder


sy de 2 til højre til de 4 i midten, og sy til sidst de sidste 4 til.


Så skulle du gerne have et panel, der ser ud som foto herover.
Gentag, du skal bruge 2 stk. 


Sømrummet er presset til samme side.


Fold dit panel og sy det til et rør,
dvs. du skal sy sammen til højre i foto, hvor du ser mine fingre.
Vær opmærksom på, at du får det lagt, så dine sømme er paralle,
og dit sammensyede rør kan ligge pænt fladt på bordet,
og IKKE
så det kommer til at bule, som foto herunder.


Du skal sy 2 sådanne rør.


Læg det første rør på din skæreplade, 
meget nøjagtigt, så begge sider flugter stregerne på din skæreplade.
Læg din lineal på og skær ægkanterne af,
tjek at din lineal ligger vinkelret på røret.
(beklager at lyset giver genskin i linealen!)


Skær strimler i nedenstående rækkefølge. 
Når du ikke kan få flere af dit første rør, fortsætter du bare med
nr. 2.

Strimlerne skæres i følgende bredder, (cm)

6 - 7 - 6 - 5 - 4 - 3 - 2,5 - 3 - 3,5 - 4 - 4,5 - 5 - 5,5 - 6 - 6,5 - 2,5 - 3 - 3,5 - 5 - -
5 - 3,5 - 3 - 2,5 - 6,5 - 6 - 5,5 - 5 - 4,5 - 4 - 3,5 - 3 - 2,5 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 6

Læg strimlerne på en bakke eller lign. efterhånden som du skærer,
så du holder styr på rækkefølgen, de skal syes sammen i den rækkefølge.


Dine strimler skåret af røret, skal åbnes, så det bliver én lang række igen.
Strimlerne på 7 cm skal åbnes mellem den mørkeste og næstmørkeste farve. (se foto)
Start med den i venstre side. 
Den første strimmel på 6 cm skal åbnes mellem den næstmørkeste og den mellemste farve.
Den 3. strimmel skal åbnes mellem den lyseste og den mørkeste.

Herefter følger du foto af den færdige serviet, for at se om den næste strimmel skal
åbnes, så stofferne skal rykke en plads op, eller en plads ned,
og du lægger din strimmel (før den er åbnet) som foto herunder,
følg den mørkeste, den skal rykke en plads ned, 
altså skal den strimmel åbnes foroven hvor den er foldet, her mellem
den mørkest og den næstmørkest.


Jeg har en designwall/opslagstavle/flamingoplade(beklædt med fleece)
til at sætte strimlerne op på.


Jeg åbner strimler til jeg har ca. halvdelen af servietten.
Strimlerne skal også her syes sammen 2 og 2, så 4 og 4, osv.
Jeg syede først den ene halvdel (som ses til venstre i foto herover),
og åbnede herefter strimler til resten.


Når jeg syer strimlerne sammen vil jeg gerne have sømrummet til at vende hver sin vej,
så de ligesom låser sig i hinanden som foto (over og under)


For at få sømrummet til at vende hver sin vej, var jeg nødt til på hver anden 
strimmel at fingerpresse sømrummet modsat af, hvad det var presset.


Her ses bagsiden, hvor sømrummet er presset skiftevis til højre og venstre,
når de er syet sammen, har jeg presset sømrummet i samme retning,
her opad.
Jeg presser altid fra retten.
Vær omhyggelig med ikke at få presset rækkerne skævt.


Herover ses den færdig top, med strimlen på 7 cm yderst - 
det var knap nok langt nok til at falde pænt, så jeg satte en ekstra
række i hver ende på 6 cm. 

Det ses herunder
Den rækkefølge jeg har skrevet tidligere, er som foto herunder.
Bare for at sige, at man nemt kan forlænge sin serviet, hvis bordet er bredere,
ved at skære flere strimler.
Der hænger ca. 15 cm ned i hver side af bordet på min udgave.


Der er noget tilbage af det sidste rør, det har jeg brugt til bagsiden.
Jeg skar ægkanten af, 
målte hvor langt røret var, delte det i 2.
8 inch, (ca. 20 cm)
 (i inch mål fordi det var den side, der vendte opad på min måtte)


Jeg åbnede begge rør mellem den lyseste og den mørkeste, og
lagde dem i forlængelse af hinanden. 

Jeg skar 3 gange 20cm af den mellemste orange (fuld bredde),
og syede dem sammen til én lang.

Har du andre mål, så skal du skære bredden, 
så når du lægger et stykke på hver sin side af midterstykket, så har du bredden af servietten
+ 2-3 cm

Af min lange strimmel på 20cm, skar jeg først til enderne, for at forlænge strimlerne i midten,
så det stykke var langt nok (ca. 128cm ialt)
og herefter til siderne.
Sy først et stykke af den mellemste orange på hver sin ende af midterstrimlerne,
(så den er lige lidt længere end topstykket 5-6 cm)
sy herefter en strimmel på hver side.

Bagsiden, ca. 2 cm større end topstykket hele vejen rundt.
Det kan syes som jeg har gjort eller man kan 
arrangere det anderledes.

Jeg bruger tit noget af det fra topstykket til at lave bagside,
både for at få brugt resterne, men ofte også fordi bagsiden bliver mere spændende.
Det er selvfølgelig mest interesant på et tæppe, men her er det lige før man
har 2 servietter i én.


Rigtig go´ fornøjelse ;-)


Jeg har quiltet i lige linier fra hjørne til hjørne i hver anden farve.
Lukkekant er maskinsyet på.
Se evt. vejledning for lukkekant