onsdag den 15. august 2012

Hygge i haven

Her har jeg siddet og riet i 2 dage :-) Sokkerne skulle lige have hæftet ender, så er de klar til
barnedåb på søndag.
Jeg skulle ellers have gjort rent og ryddet op, men mit knæ har da i den grad gjort mig opmærksom
på, hvorfor det nu var, at jeg skulle lukke KludeMarie! Så benet opad og ikke gå mere end højst nødvendigt!

Men godt vejret så har været til at nyde det i haven, billedet er ikke det bedste, det er i modlys, men jeg syntes lige min sommerfuglebusk skulle være med ;-)

Her er mit seneste Marti Michell arbejde, "Not so Giant Dahlia". Det bliver udbudt som kursus, hos "Stofgåsen" til foråret, tidspunkt ligger ikke helt fast endnu.
Jeg har forskellige kurser sat op hos FOF, så tjek deres hjemmeside, både i Fredericia, Odense og Svendborg ;-)

mandag den 6. august 2012

Bedstemor - firkanter

Min stak af bedstemors hæklede firkanter havde pludselig vokset sig stor nok til at blive hæklet sammen til et tæppe.

Det har været rigtig hyggeligt at sidde og hækle firkanterne, kun rester af bomuldsgarn er blevet brugt, ( jeg har strikket rigtig meget for nogle år siden - det giver en del rester) dog måtte jeg købe en lys til at hækle det hele sammen med.

Én af mine kursister på væveholdet, hvor vi laver mange forskellige ting, ville gerne lære at hækle, så hun fik mig sat igang. Jeg har søgt rundt omkring på nettet, og der findes også mange skønne blogs om hækling :-) Fine små video´er osv. så det var ikke svært at komme i gang. Har aldrig sådan rigtig hæklet før, men det bliver nok ikke det sidste. Det er et rigtig lækkert tæppe i brug!

Men nu vender jeg altså tilbage til patchwork´en igen :-)